Trak sig fra vildmarken, men ... Derfor kom Charlotte ikke hjem
LÆS OGSÅ: Jakob fra vildmarken: Jeg ser mig selv som underdog
Kulde, frostskadede tæer og et kalorieregnskab i minus blev Charlottes undergang i "Alene i vildmarken". Hvad man ikke ser på tv, er dog, at selv om en deltager siger, at de gerne vil hjem, så kommer de det altså ikke lige med det samme.
Charlotte blev installeret i en såkaldt exithytte i tre dage, hvor hun startede med at veje sig og få sit første rigtige måltid efter 19 dage i den finske ødemark.
- Det første, jeg fik, var en frugtbar, en ostemad og en banan. Det smagte så godt, siger Charlotte, der mindes festmåltidet med en tydelig glæde.
- Og så fik jeg en sukkerfri sodavand. Det var som en konfettieksplosion i min mund. Det var så sødt, når man ikke er vant til at få noget som helst.
Herefter fulgte en skarp plan for Charlotte, som hun skulle igennem på sin vej tilbage til civilisationen.
- Jeg blev sat i et "refeeding"-program, fordi kroppen kan reagere. Det må den ikke, fordi det kan blive farligt, hvis man pludselig fylder alt muligt på. Så det blev styret og kontrolleret, hvad jeg fik at spise, og så var portionernes størrelse langsomt stigende.
- Det er ret små portioner, man får i begyndelsen.
Charlotte skulle også igennem lægetjek, debriefing og blodprøver, der blev sendt til et laboratorie, inden hun efter tre dage i hytten kunne vende rigtigt hjem til familien.
- Jeg blev gennemtestet, og alt omkring mig handlede om sikkerhed. Jeg følte mig i gode hænder.
Den oplevelse havde Charlotte allerede inden hun trak stikket på tv-oplevelsen, hvor hun ellers døjede med mangel på mad og følelsesløse tæer.
- Produktionen og lægerne tager ingen chancer. Det føles meget trygt, selv om det er vildt at være i vildmarken, og man udsætter sin krop for masser af grumme ting. Det er jo et chok for kroppen.
