Reality8. marts 2024

Tony Dakota jubler: Saiyan har fået dansk visum

Endelig lander Saiyan igen på dansk jord og kan være sammen med sin elskede Tony Dakota, jubler den ene halvdel af "Grænseløst forelsket"-parret
Tony Dakota og Saiyan – "Grænseløst forelsket"
Historien om danske Tony Dakota og den thailandske ladyboy Saiyan tog Danmark med storm. Seerne elskede det umage par i "Grænseløst forelsket", hvor deres kærlighed består trods et hav af forskelligheder.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Tony Dakota får en ny pris fra Reality Awards

Livet viser sig fra sin smukkeste side i dag, hvor midtjyske Tony Dakota igen kan glæde sig til at have sin udkårne Saiyan i armene.

– Min elskede kone har i dag modtaget sit Visum til Danmark, proklamerer "Grænseløst forelsket"-stjernen på Instagram.

Det betyder, at parret om kort tid bliver genforenet på dansk jord, hvor Tony Dakota glæder sig til kvalitetstid med sin thailandske hustru.

– Det er simpelthen fantastisk at, vi igen kan være fysisk sammen og ikke på hver sin side af jorden. Og at jeg snart kan hente hende i lufthavnen. Hvor er livet dog skønt.

Drømmen er, at parret kan bo i Danmark om sommeren og Thailand om vinteren, hvor Tony vil hjælpe Saiyans familie på den farm, de bor på.

Parret blev viet i november 2022, mens programmet kørte. I 2023 nåede han at se konen tre gange.

– Det havde været lettere, hvis jeg var faldet for en fra Europa, men det er jeg ikke. Så må jeg tage de kampe, der kommer, sagde han på det tidspunkt til SE og HØR.

Sponsoreret indhold