Reality24. marts 2022

“Tinder Swindler”-offer Cecilie Fjellhøy blev snydt for millioner: Nu skal hun være med i “Luksusfælden”

Hun blev snydt for millioner, har samlet en masse penge ind efterfølgende, og nu skal hun også have hjælp fra eksperterne i gældsprogrammet “Luksusfælden”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

1,7 millioner danske kroner. Det var den sum den norske Cecilie Fjellhøy blev snydt for at tindersvindleren Simon Leviev.

Og selv om hun sammen med to andre ofre har fået indsamlet over 1,6 millioner kroner fra mennesker, der gerne vil hjælpe hende med at komme økonomisk på benene igen, er det ikke nok.

Derfor skal Cecilie Fjellhøy nu have professionel hjælp, og det får hun, når hun skal være med i den norske udgave af “Luksusfælden”. Det fortæller norsk SE og HØR.

Kompliceret sag

– Jeg tog kontakt til dem i “Luksusfælden”, fordi jeg havde brug for hjælp til, hvordan man forhandler med kreditorer og om de havde nogle tips og råd, fortæller hun og fortsætter:

– Vi havde nogle møder på zoom, og jeg tog en snak med en casting-ansvarlig, og så bestemte de sig for at tage mig med.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/simonle.png
 Foto: Netflix, Instagram; Simon Leviev

Simon Leviev snød mange kvinder, men Cecilie Fjellhøy var den, han fik snydt flest penge ud af. Foto: Netflix, Instagram; Simon Leviev

Det er en sag, der er anderledes end de fleste i programmet, og ifølge hende har eksperterne omtalt den som den mest komplicerede sag de har haft.

Fysisk og psykisk

– Jeg sætter ekstrem stor pris på at de hjælper mig. Jeg er en privatperson med 3,2 millioner (norske kroner) i gæld, og jeg aner ikke, hvad der er muligt.

Hun håber at eksperterne kan finde en løsning, så hun kan betale pengene tilbage og komme videre i sit liv. Hun fortæller om fire nedslidende år som har tæret på hende både fysisk og psykisk.

Var bange

Cecilie Fjellhøy indrømmer også, at hun var meget bange, da eksperterne besøgte hende i hendes hjem i London.

– Jeg var så bange, at jeg næsten begyndte at græde, da de kom ind.

– Det er ikke fordi jeg er bange for at blive ked af det, men jeg synes bare det er svært at snakke om. Jeg tager det ikke let, at jeg skylder så mange penge, og jeg ved, jeg har lavet en fejl.

Sponsoreret indhold