Reality12. april 2020

Tina Lund og Allan Nielsen vender hjem til Danmark

Midt i corona-krisen med et væld af aflyste flyafgange, har forsidefruen Tina Lund og Allan Nielsen sat sit på et fly fra Dubai for at vende hjem til Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/allan_nielsen_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Lige for tiden hører det til sjældenhederne, at man kan se et fly på himlen over Danmark, men det prøver Tina Lund og Allan Nielsen nu at ændre på.

I hvert fald er forsidefruen og den tidligere fodboldstjerne på vej hjem til Danmark i et fly.

Parret bor til daglig i Dubai sammen med deres to fælles børn Lilly og Louis.

Men her midt i corona-krisen har den lille familie valgt at vende snuden hjem mod Danmark.

Det afslører Tina selv på sin Instagram-profil, hvor hun har delt et billede af hele familien fra lufthavnen.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Hele familien kommer hjem til Danmark, skriver Tina Lund til billedet, hvor hun i kommentarsporet forklarer sig yderligere.

Her undrer flere af "Forsidefruer"-stjernens følgere sig over, hvordan familien dog kan komme på et fly, når alt er lukket ned.

Til det forklarer Tina, at der i Dubai lige nu er blevet åbnet op for to fly ud af landet, så folk kan rejse hjem.

SE og HØR har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Tina Lund om, hvor længe familien skal være i Danmark.

Man må dog gå ud fra, at hun lige nu sidder på et fly og derfor ikke har været i stand til at svare.

Sponsoreret indhold