Tina Lund i sorg: Hunden omkommet i ulykke

Det bliver grædt mange tårer hjemme hos Tina Lund og Allan Nielsen.
Parret har nemlig mistet deres Jack Russel terrier Bossi, som pludseligt er blevet revet fra dem.
Det afslører Tina selv på Instagram.
- I dag har været en hård dag da vi mistede vores elskede Bossi i går, skriver hun i opslaget. Hvor hun deler en række billeder af deres elskede hund.
Bossi har været fast inventar på Lunds Instagram-profil, og derfor deler hun også dødsfaldet med sine mange følgere.
- Han blev desværre ramt af en bil og det var meget uheldigt og trist, lyder det fra Lund.
Hele familien er kede af ikke længere at skulle lege med det firbenede familiemedlem, men det er især parrets søn Louis, der tager tabet tungt.
- Hele familien er ked af det. Især Louis da det var ham som havde det tætteste forhold til ham. Vi elskede ham meget og håber han har haft et godt liv hos os.
Familien har stadig Bossis søster, som på egne poter nu skal udfylde tomrummet.
- Nu vil vi søge for at give hans søster Bayla en masse kærlighed, da hun helt sikkert vil savne ham. Himlen har fået en stjerne mere. Tak for gode minder til verden bedste hund, slutter hun opslaget af.