Ti år med "Landmand søger kærlighed": Sådan går det parrene i dag

HVAD SYNES DU? Sofie Martinusen debuterede som nu vært på "Landmand søger kærlighed" - vi vil gerne høre din mening lige her
De danske landmænd leder stadigvæk efter kærligheden i 12. sæson af det folkekære kærlighedsprogram "Landmand søger kærlighed".
Med hjælp fra TV 2-darlingen Sofie Martinusen får de nye landmænd en kærlig hånd med på vejen af den spritnye vært.
Programmet, der første gang løb over skærmen i de danske stuer, kan i år fejre ti års jubilæum.
Størstedelen af bejlerne har ikke haft heldet med sig, men det har dog alligevel lykkes flere af de håbefulde landmænd at finde den helt store kærlighed gennem programmet.
11 sæsoner er det indtil videre blevet til, og kun tre sæsoner uden held i sprøjten.
Du kan få overblikket over, hvilke par der stadig lader forholdet gro i overblikket nedenunder.
Sæson et
Den første sæson af programmet blev sendt for ti år siden i 2015. Efter optagelserne havde tre af de fem landmænd fundet en kæreste.
Men som tiden er gået, er der kun et enkelt par, der stadig er sammen i dag. Nemlig Sigrid Jensen, der faldt for landmanden Ole.

Sæson to
Søren Frederiksen og Henriette Gaardsdal Jensen, der begge medvirkede i sæson to, fandt sammen, efter tilrettelæggerne havde sluppet dem løs og programmet var slut.
Henriette havde først tilmeldt sig, fordi hun havde et godt øje til Thomas Malmkjær.
Men til Reality Awards efterfølgende opstod der kemi mellem hende og en af de andre landmænd, Søren. Kemien blev til kærlighed, og siden er parret blevet gift og har fået et barn sammen.

Sæson tre
I tredje sæson endte Vibeke Dysted Nielsen, der til dagligt kaldes Vibse, med at finde sammen med Michael Hansen. Hun og hendes dengang 5-årige søn flyttede ind hos Michael, og efterfølgende har parret fået to børn sammen.

Sæson fem
Der var held i sprøjten i sæson fem, hvor amor for alvor fik spredt sine pile.
Niels Kjær Sørensen og Katrine Skøtt var ikke kærester, da programmet sluttede, men efterfølgende blev de vilde med hinanden, og i dag kalder de sig kærester.

Et af de mest eksponerede realitypar må være Jørgen Pahus og Kirsten Marie Skaarup.
Hun vandt ham over med dans og flirt igennem hele programmet. I dag bor de sammen i Holsted.

Thomas Bertram og Nicoline Bertram fandt også kærligheden i femte sæson. I slutningen af sæsonen gav landmanden Thomas Bertram Nicoline en gave.
Ud af lommen hev han en tom ringæske, der skulle vise, at han var meget glad for hende og håbede, hun med tiden ville flytte hjem til ham.
Det lille håb blev til virkelighed, og i sommeren 2019 blev de gift.
Familien oplevede dog den ultimative tragedie, da deres datter døde efter en traktorulykke på deres gård i 2021.

Efterfølgende tilsmilede lykken parret, der blev forældre til sønnerne Svend og Emil.

Sæson syv
Kirkeklokkerne har også ringet i den syvende sæson af programmet, hvor Stine Marthine Pedersen fandt sin unge Niels Pors.
Siden da er turtelduerne blevet forældre til to piger.

Sæson ni
Leif Olsen kunne næsten ikke holde tårerne tilbage i programmet, men heldigvis var det glædestårer, da ham og Tina Lindstrøm fandt sammen.
Siden da har det ikke været en dans på roser for parret, der har oplevet både op- og nedture, efter de forelskede sig i hinanden. Parret er dog stadigvæk sammen i dag, og Tina er flyttet ind hos Leif.

Vinbonden Claus fandt sin Nicoline i "Landmand søger kærlighed", hvor parret delte deres første kys midt i tandbørstningen. Herefter har de ikke set sig tilbage, og i december 2022 flyttede hun ind på gården.
I efteråret 2023 gik han på knæ i Kroatien, hvor Claus havde gjort sig umage for at skjule forlovelsesringen på ferien - og sidste sommer blev parret altså gift.

Sæson ti
De mødtes første gang til et julebal i 2022, men dengang blev forholdet aldrig til noget, for Carsten havde meldt sig til ”Landmand søger kærlighed”.
Det standsede dog ikke Maja. Hun sendte et brev til Carsten og kom derefter med i programmet.

Kort tid efter sidste afsnit blev sendt, havde parret stadigvæk kontakt, men opmærksomheden omkring dem satte en stopper for kærestetitlen.
Nu fortæller Carsten til SE og HØR, at de i dag er kærester og bor sammen.
Sæson 11
Jonas Ellitsgaard Jensen havde heldet med sig, da han i den seneste sæson af "Landmand søger kærlighed" forelskede sig i Katrine. Heldigt for ham, var følelserne gensidige og i dag er parret flyttet sammen.
Mon kirkeklokkerne snart ringer? Parret har i hvert fald planer om bryllup, før de udvider familien.

"Landmand søger kærlighed" har premiere 5. august, med seks nye landmand. Følg med på TV 2 eller TV 2 play.
Hvad synes du om den nye vært på "Landmand søger kærlighed"? Fortæl os det i opslaget her: