Reality25. maj 2023

Therese Paxvig afslører vilde "FBOY"-forhold: Nægtede at optage

Ifølge ”FBOY Island”-kvinderne var det ikke ligefrem afslapning, der var på tapetet under optagelserne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE OGSÅ: Sina Stirnimann om ”FBoy Island”: Fyrene er slet ikke min type.
 Video: Kaspar Wenstrup/Sladderministeriet

De tre hovedpersoner, Therese Paxvig, Sina Stirnimann og Lady Lola Matwara jubler ikke ligefrem over den måde, som optagelserne til den danske version af ”FBOY Island” kom i kassen.

Kvinderne beretter nemlig alle om uendeligt lange optagedage uden mulighed for at holde fri:

– Det var hårdt, og jeg synes måske ikke, at man altid blev retfærdigt behandlet, lyder det fra Therese til SE og HØR.

Therese forklarer videre, at hun og de andre ”FBOY”-kvinder forsøgte at forklare produktionen, at de var decideret udmattede over de lange optagedage uden egentlige pauser. Og på et tidspunkt blev det for meget:

– Der var faktisk en dag, hvor vi sagde, at vi ikke ville optage, fortæller Therese og uddyber, at diverse folk bag programmet her forsøgte at få dem på andre tanker. Dog uden held:

- Vi rottede os sammen og sagde ”vi kommer ikke til at optage i dag”.

Selv om produktionen ifølge kvinderne havde meddelt, at hele planen for programmet ville skride, hvis de holdt pauser i optagelserne, så var der altså ikke noget at gøre. Kvinderne nægtede:

– Jeg tror ikke, de syntes, det var superfedt, men vi var simpelthen så udkørte. Det er måske ikke produktionens skyld, men man skulle nok have været lidt mere opsøgende på, hvordan ”arbejdstiderne” var, lyder det fra Therese som videre uddyber, at holdet bag realityprogrammet således forventede, at hun, Sina og Lady alle skulle være på fra tidlig morgen til noget nær midnat hver eneste dag.

– Det var nok noget forventningsafstemning, vi ikke lige havde fået klaret.

Der er vist ingen tvivl om, at programmets hovedpersoner var på overarbejde, da optagelserne skulle i kassen.
Der er vist ingen tvivl om, at programmets hovedpersoner var på overarbejde, da optagelserne skulle i kassen.
 Foto: Lotta Lemche

Produktionsselskab beklager

Det er dog ikke kun Therese, der sætter ord på det hårde ophold.

Overfor SE og HØR beskriver Sina således sin tilstand som zombielignende under optagelserne, fordi hun var så udmattet - ligesom Lady forklarer det voldsomt hårde pres:

– Vi kunne ikke gå, for vi blev fortalt, at hvis der ikke blev filmet, så skulle alt udskydes. Og det var der ikke plads til i kalenderen, forklarer hun og uddyber:

– Det var hårdt – der var ingen fridage. Vi kørte vitterligt på 30 dage i streg. Det kunne have været meget anderledes. Vi var ikke helt forberedte på, hvordan det ville være. Vi var ikke fuldt klædt på.

SE og HØR har rakt ud til Warner Bros., som anerkender de lange arbejdsdage:

”Det er en meget intens oplevelse at deltage i store realityproduktioner. Der er ikke mange pauser, og der er rigtig mange mennesker at forholde sig til. Nogle gange bliver presset på deltagerne for stort, og vi er kede af, hvis det var tilfældet på ”FBoy Island”. Vi evaluerer hele tiden på vores produktioner og gør, hvad vi kan for at blive bedre fremadrettet,” siger Fredrik Hillerbrand, Warner Bros. ITVP Denmark til SE og HØR.

Sponsoreret indhold