Reality15. december 2021

Thalia Pitzner afslører abort og selvmordstanker i ny podcast

Thalia Pitzner fra "Diamantfamilien" fortæller nu om en mørk tid, hvor det ikke længere var sjovt at leve.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kærestesorger betød, at Thalia Pitzner ramte bunden for nogle år siden.

Det var ved at være jul, da "Diamantfamilien"s ældste datter var ude at køre og pludselig fik en dyster tanke:

- Det ville egentlig ikke gøre noget, hvis jeg kørte galt.

Det fortæller Thalia Pitzner i nyeste afsnit af podcasten "112 for knuste hjerter" på radio LOUD.

Her afslører hun detaljer om et tidligere forhold, hvor en graviditet ændrede alt. Selv om hun havde besluttet sig for ikke at lukke andre alt for tæt på, som en forsvarsmekanisme, bandt to streger på en test - og senere en abort - hende og nu ekskæresten sammen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211201_gko0690-1.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Thalia Pitzner til filmpremeire forleden. Foto: Gregers Overvad

I podcasten fortæller Thalia Pitzner, hvordan hun først truede med at gå fra ham og derefter gjorde det - hvorefter hun fortrød.

Og da hun midt i julen har så store hjertesorger, at hun overvejer at køre galt med vilje, bliver hun forskrækket over, hvor dårligt hun egentlig har det.

- Jeg kan slet ikke genkende mig selv. Der er ikke noget, der gør mig glad. Jeg kan huske, at jeg ringede til min mor stortudende. Hvis jeg kørte galt i min bil lige nu, ville det faktisk være fint. Det var virkelig sådan, jeg havde det, forklarer Thalia Pitzner ærligt.

I dag har "Diamanfamilien"-stjernen det meget bedre. Hun har fået hevet sig selv op af hullet, og hun har fået en ny kæreste, som hun har købt lejlighed sammen med, men stadig forestrækker at holde ude af rampelyset.

Sponsoreret indhold