Reality13. januar 2020

Tessie Skovly trækker sig fuldstændig

"Ex on the Beach"-divaen Tessie Skovly har fået nok af reality-tv, opmærksomhed og drama. Derfor afslører hun nu, at hun trækker sig fra det hele

Bare ét realityprogram blev det til for Tessie Skovly, i hvert fald for ny slår hun fast.

Til Reality Awards i fredags var "Ex on the Beach"-divaen nomineret til en række priser, men hun måtte dog gå tomhændet derfra.

Og noget kunne tyde på, at hun heller ikke kommer til at vinde en pris for sin optræden i reality-tv i fremtiden.

Over for SE og HØR afslørede Århus-baben nemlig, at hun nu har tænkt sig at trække sig fra alt, hvad der omhandler reality.

- Jeg har fået nok, og jeg vil gerne tilbage til at være lidt mere ukendt. Det fylder for meget, forklarer Tessie til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/ex_on_the_beach_iii_tsl_20190614_0301_1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Tessie debuterede med et brag i den seneste sæson af "Ex on the Beach" (Foto: Thomas Laursen)

Siden sin debut i sæson tre af "Ex on the Beach" har der været meget opmærksomhed omkring Tessie. Og det blev bestemt ikke mindre, da hun blev kærester med Baris Bicen fra "Robinson Ekspeditionen".

De to nåede at være et par i omkring tre måneder, inden det definitivt sluttede for nyligt. Det forhold har trukket mange rygter og negativ omtale til dem begge.

- Jeg har ikke brug for mere opmærksomhed, og jeg har ikke lyst til, at jeg ikke kan have et privatliv, slår Tessie fast.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20191118_dm_robinson_final_2019_043.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Tessie og Baris nåede at være kærester i et par måneder (Foto: Dan Mariegaard)

Siden Tessie kom hjem fra "Ex on the Beach" er hun ifølge hende selv blevet en bedre person. Noget som ekskæresten Baris har haft stor indvirkning i.

- Jeg var mig selv dernede, men jeg er blevet en anden person. Baris har gjort mig til en bedre person, indrømmer Tessie.

Tv-godten startede som tidligere nævnt med bulder og brag, da hun indtog reality-verdenen, hvor hun blandt andet havde voldsomme dramaer med både Anne Plejdrup og Fie Laursen. Det fortryder Tessie den dag i dag.

- Ja, jeg er ked af det. Og det er også derfor, at jeg holder mig ude af det nu, slutter Tessie af.

Sponsoreret indhold