Reality26. februar 2020

Tessie Skovly bekræfter ny kæreste: Sender stor sviner til Baris

"Ex on the Beach"-deltageren Tessie Skovly bekræfter nu over for SE og HØR, at hun er lykkelig og har fået en ny kæreste. Alligevel sender hun en stikpille afsted mod ekskæresten Baris Bicen fra "Robinson Ekspeditionen"

Selv om Tessie Skovly lige nu svæver på en lyserød sky med sin nye kæreste, så har hun stadig ikke glemt eks'en, Baris Bicen.

Da der i sidste uge var premiere på den nye sæson af "Ex on the Beach", kunne Århus-pigen glædeligt fortælle, at hun endelig har fået sig en ny kæreste.

Mohammad, som den heldige fyr hedder, og Tessie har dog kun kendt hinanden i en måneds tid, men det bekymrer hende ikke.

- Der er ikke noget i vejen med at sige, at ja, jeg er kommet hurtigt videre. Jeg har mødt den rigtige. Vi er kærester, fortæller Tessie til SE og HØR.

Flere af "Ex on the Beach"-divaens følgere har rettet kritik mod hende og sagt, at hun er kommet lidt for hurtigt videre fra Baris. Men det er hun åbenbart ikke alene om.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/img_6027.jpg
 Foto: Privat

Tessie og Mohammad er kærester og vildt forelskede (Foto: Privat)

- Lad mig sige det på den måde: jeg er ikke den første, der er kommet videre. Jeg er ikke den første, der har været sammen med en anden, siger Tessie og fortsætter med at forklare forholdet til Baris:

- Vi har ingen kontakt overhovedet, og det er fint nok. Jeg ønsker ham alt godt i livet, forsikrer tv-kendissen.

Du virker også lidt bitter?

- Ikke mere faktisk. Det var jeg. Det er klart, at når man har noget i klemme, så er man bitter. Men når du selv er glad, så ønsker man også det bedste for andre, svarer Tessie.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20191118_dm_robinson_final_2019_043.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Tessie og Baris nåede at være kærester i et par måneder (Foto: Dan Mariegaard)

Men er det sådan, at du fortryder, at du har været sammen med Baris?

- Ja, det gør jeg, indrømmer Tessie og uddyber, hvorfor hun helst havde været forholdet til "Robinson"-deltageren foruden:

- Fordi jeg inviterede ham hjem til min familie, som ingen bliver inviteret til, og jeg gav ham en ekstra chance, efter han havde bollet en anden, mens vi sås.

Sponsoreret indhold