Reality30. maj 2022 (opd. 2. juni 2022)

Teitur Skoubos advokat: – Der er sket en misforståelse

Den voldtægtsdømte Teitur Skoubos advokat Rasmus Sølberg og hans assistent, den tidligere realitystjerne Pernille Nygaard, fortæller, at de mener, der er sket en misforståelse i soveværelset den nat i november, hvor Teitur blev sigtet for voldtægt
Teitur Skoubo er blevet idømt 2,5 års fængsel - skyldig i at have voldtaget en ung kvinde i en lejlighed 28. november sidste år. 
Teitur Skoubo er blevet idømt 2,5 års fængsel - skyldig i at have voldtaget en ung kvinde i en lejlighed 28. november sidste år.
 Foto: Dan Mariegaard

Advokat Rasmus Sølberg og hans juridiske assistent den tidligere “Paradise Hotel”-deltager Pernille Nygaard har haft nok at se til de seneste dage, efter deres klient realitystjernen Teitur Skoubo i onsdags blev dømt skyldig i voldtægt, hvor han fik to og et halvt års fængsel og skal betale offeret 100.000 kroner.

Med det samme ankede han dommen, og nu vil hans advokat have ham frifundet i landsretten. Måske er det også derfor, at de nu stiller op til interview i programmet “Døgnrapporten” på 24Syv, (link fjernet) hvor de taler om sagen.

I dagens afsnit er både Rasmus Sølberg og Pernille Nygaard inde og fortælle om, hvad de mener, der er gået galt i sagen.

Rasmus Sølberg fortæller blandt andet i programmet, at han ikke vil gå ind i detaljerne omkring, hvad der præcist er sket i lejligheden den nat i november, men at der er nogle ting, som byretten i Odense ikke inddrager i sagen.

Her handler det blandt andet om en blodig dyne og vidnernes forklaring.

– Der er noget med vidnernes forklaring om, at man ikke har hørt noget før efter en fem til syv minutter, og før det hørte de vellyde, om man så må sige, fortæller Rasmus Sølberg.

Artiklen fortsætter efter billedet

Havde indhentet samtykke

Pernille Nygaard begynder derefter at beskrive den nye samtykkelov, og hvad der gælder for den. Hun beskriver, at samtykke blandt andet kan være både kys i løbet af en aften eller flirt.

– Og det er sådan, vi forholder os til sagen i forhold til vores klient, om der er indhentet det her samtykke, som der skal være indhentet.

En af værterne får dog spurgt, om kys tidligere på aftenen giver samtykke til penetrationssex.

– Det jeg siger, det er, at det kan indgå som et element, at man tidligere på aftenen har flirtet og tidligere på aftenen har indikeret, at der skal ske noget, når man kommer hjem.

– Det er ikke ensbetydende med, at det er fuldt ud et samtykke, men at man så kommer hjem efterfølgende og kysser og lægger op til endnu mere, så er der mere og mere, der tyder på, der ligesom er et samtykke, som forelægger, siger hun også.

Ikke voldtægt

– Det var min opfattelse, det gengav jeg også i proceduren, og det var for åbnede døre, så det kan jeg også godt gengive her, at der, efter vores opfattelse, er sket en eller anden form for misforståelse. Der er nok sket noget, som går over grænsen, men der er altså nogle forhold, der gør, at vi må sige, der har været samtykke et langt stykke af vejen, siger Rasmus Sølberg og fortsætter:

– Og det stopper så på et tidspunkt, men der stopper vores klient også, og så er der altså ikke tale om voldtægt efter vores opfattelse.

Hvorfor skulle den forurettede så melde voldtægten, hvis det ikke var det, og der havde været samtykke, spørger værten, der dog proklamerer, at det måske ikke er et helt fair spørgsmål.

– Det ved jeg jo ikke noget om, det er svært at gøre sig klog på, svarer Rasmus Sølberg.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Også i Danmark er en paradiso blevet dømt for voldtægt og knytnæveslag: Færøske Teitur Skoubo, der i øjeblikket er varetægtsfængslet efter at have anket sin dom på to år og seks måneder. Markus Nikolai Grønberg har fået fire år og fem måneder, da offeret var mindreårig. Derudover skal han betale 170.000 norske kroner (cirka 120.500 danske kroner) i erstatning til den forurettede.
Også i Danmark er en paradiso blevet dømt for voldtægt og knytnæveslag: Færøske Teitur Skoubo, der i øjeblikket er varetægtsfængslet efter at have anket sin dom på to år og seks måneder. Markus Nikolai Grønberg har fået fire år og fem måneder, da offeret var mindreårig. Derudover skal han betale 170.000 norske kroner (cirka 120.500 danske kroner) i erstatning til den forurettede.
 Foto: Kaspar Wenstrup

En misforståelse

– Det bud, jeg havde på det, er, at der er sket noget, som nok ikke skulle være sket, men det er nok også sket en misforståelse. Der var rigtig meget blod, nu er billederne ikke kommet frem, der er nogle privatbilleder, der er kommet frem på Ekstra Bladet, men der er rigtig meget blod, og det så voldsomt ud, og så tror jeg simpelthen, man kan være blevet meget skræmt, fortæller han også.

Pernille Nygaard vil ikke udtale sig om offerets motiver. Til gengæld vil hun gerne fortælle, hvordan hendes klient Teitur har det, mens han er fængslet i Odense arrest.

– Man kan sige, at nu ved alle jo som sagt, at Teitur er en offentlig kendt person, så på den måde er det også hårdere for ham at gå igennem det her, fordi hele Danmark ligesom følger med, der er venner, der vender ham ryggen, og det er selvfølgelig aldrig sjovt, så han har det ikke godt.

Hvornår sagen skal for landsretten vides ikke endnu.

Sponsoreret indhold