Reality10. september 2021

Teitur er tæt med Teresa i Danmark: - Sådan er vores forhold

Midt i forspillet til et knald med en anden kvinde i "Ex on the Beach" blev Teitur Skoubo genforenet med sin ekskæreste Teresa Ovenberg. Hjemme i Danmark har de to fået et tæt forhold, og nu sætter Teitur ord på deres forhold over for SE og HØR.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dramatik og akavethed var der fuld skrue på, da Teitur Skoubo blev genforenet med ekskæresten Teresa Ovenberg i "Ex on the Beach".

Her var den tidligere "Paradise Hotel"-vinder i fuld gang med at få varmet Sandra Bischof op til en hed omgang lagengymnastik. Så langt nåede de dog aldrig.

For pludselig stod Teresa i lokalet, hvilket lagde en heftig dæmper på det hele. Hun og Teitur var kærester i et par måneder, da han i foråret rykkede til hjem til Færøerne for at bo i noget tid.

Det er efterhånden et par måneder siden, at Teitur og Teresa vendte hjem til Danmark efter at have optaget "Ex on the Beach". Og deres følelser til hinanden er blusset op igen.

- Vi har brugt meget tid sammen, og vi hygger os meget. Det er ingen hemmelighed. Men vi er ikke noget defineret, fortæller Teitur til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tteitters.png
 Foto: Krestine Havemann/Discovery

Teresa og Teitur var kærester i et par måneder, da han i foråret boede på Færøerne, men forholdet endte i et dramatisk brud (Foto: Krestine Havemann/Discovery)

Men hvor står "Ex on the Beach"-turtelduerne så nu? Kunne de ende med at blive kærester igen?

- Måske. Det kan godt ske. Man ved det aldrig. Det er ingen hemmelighed, at vi holder meget af hinanden, og vi har været meget on/off før, svarer Teitur og fortsætter:

- Lige nu hygger vi os bare sammen, også ser vi, hvad det kan føre til.

Forholdet holdte ikke på Færøerne, men nu giver paradisoen og Teresa det altså et skud igen, selv om historien ikke taler til deres fordel.

- Vi har været i det flere gange før, hvor det ikke har fungeret. Sidste gang skete det hele lidt for hurtigt, så nu tager vi det, som det kommer, fortæller Teitur.

- Vi kan godt lide at bruge tid sammen, og jeg holder sgu meget af hende. Vi tager det stille og roligt og finder ud af, hvad det skal være.

Sponsoreret indhold