Reality21. juni 2021

Teitur afslører: Det skal jeg i Marbella

Den charmerende færing har lagt sidste uges problemer bag sig og ser frem til flytningen til Spanien. Til SE og HØR afslører han, hvad han skal lave i Marbella - og med hvem.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vi kender alle sammen det med at have en dårlig dag. Og ifølge Teitur Skoubo havde han i sidste uge det, han kalder en dårlig uge.

Men denne uge er anderledes: Solen skinner, Teitur har været nede at træne, og nu ser han frem til flytningen til Spanien om godt en uge.

1. juli flytter paradisoen nemlig til Marbella, hvilket veninden og realitykollegaen Fie Laursen glæder sig rigtig meget til - men hvorfor er det egentlig, Teitur Skoubo flytter derned?

Det afslører den personlige træner og coach nu til SE og HØR.

- Hvorfor det lige blev Marbella, det ved jeg faktisk ikke helt. Det er nogle kammerater, der vil derned. Vi er tre drenge, der skal bo dernede sammen, siger Teiter Skoubo.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/christel_og_teitur.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Teitur Skoubo har for nylig gjort det helt forbi med realitykollegaen Christel Trubka, som altså ikke skal med til Marbella. Foto: Kasper Wenstrup

Han skal bo sammen med Jonass Jannec Jensen, deres fælles ven Kasper Aarøe, som han har rejst meget sammen med, og Kaspers ven Mikkel, som Teitur ikke kender endnu.

- Den ene skal arbejde der, og vi andre er selvstændige. Jeg er jo online coach og arbejder på Instagram, og der kan man arbejde fra alle steder i verden, så det er bare for at prøve noget nyt. De ting kan jeg godt passe dernede.

Flere af realitydeltagerens følgere har netop undret sig over, hvad der vil ske med Teitur Skoubos forretning, nu hvor han flytter ud af landet, men den fortsætter altså i bedste velgående.

- Selvfølgelig. Alt er online, og mine klienter er førsteprioritet. Om jeg sidder i min lejlighed i København eller på mit kontor i Marbella, det har jo ikke noget at sige i forhold til mine klienter.

Teitur Skoubo har udlejet sin københavnerhybel i seks måneder, men planerne er stadig åbne.

- Vi bliver i hvert fald i tre måneder til et halvt år i Marbella. Og så tror jeg måske, vi rejser lidt rundt i verden og prøver nogle forskellige ting og oplever nogle forskellige kulturer. Vi prøver noget nyt og har et fedt liv, slutter Teitur Skoubo.

Sponsoreret indhold