Reality19. september 2023

Taget for spritkørsel: "Real Housewives of Orange County"-stjerne Shannon Beador brager ind i bygning

Den amerikanske realitystjerne er blevet anholdt for spirituskørsel og alvorlige trafikforseelser efter en episode, hvor hun ramte en bygning og derefter kørte videre
Shannon Beador har haft et hårdt år. Nu er hun anholdt for spirituskørsel. 
Shannon Beador har haft et hårdt år. Nu er hun anholdt for spirituskørsel.
 Foto: Rw/AP/Ritzau Scanpix

Shannon Beador, der er kendt for at være en af de medvirkende i realityformatet ”Real Housewives of Orange County”, er blevet anholdt for at køre under påvirkning af alkohol.

Det voldsomme trafikuheld, som er blevet fanget på overvågningsvideo – og som nu ivrigt deles på både de sociale medier og på amerikanske sites – fandt sted klokken et om natten den 17. september i Newport Beach i Californien.

Den 59-årige tv-kendis blev tiltalt for både kørsel under alkoholpåvirkning samt for at have forladt ulykkesstedet.

Efter hændelsen fortalte Beadors advokat, Michael L. Fell til blandt andre E! News, at han havde brugt en del tid sammen med realitystjernen, og at hun var meget ked af de ting, der var sket.

– Hun er ekstremt undskyldende og angrende. Vi vil nu afvente de officielle oplysninger i sagen, efterhånden som de bliver tilgængelige for os, forklarer advokaten.

– Shannon er klar til at påtage sig det fulde ansvar for hendes handlinger, tilføjer han.

Billeder fra stedet viser tydeligt, hvordan kollisionen mellem et af husene på vejen og Shannons bil, der kom bragende med høj fart, har efterladt voldsomme skader på bygningen.

Ifølge mediet TMZ blev den 59-årige "Real Housewives of Orange County"-stjerne fundet gående med sin hund midt på vejen, efter hun angiveligt havde forladt bilen.

Hun drejede skarpt om hjørnet, hvorefter hun bragede direkte ind i huset her. Efterfølgende forlod hun bilen, og gik tur med sin hund midt på vejen, før Shannon Beador blev snuppet af politiet den 17. september klokken et om natten. 
Hun drejede skarpt om hjørnet, hvorefter hun bragede direkte ind i huset her. Efterfølgende forlod hun bilen, og gik tur med sin hund midt på vejen, før Shannon Beador blev snuppet af politiet den 17. september klokken et om natten.
 Foto: Ritzau Scanpix, TMZ / BACKGRID

Vennen: - Hun er ikke alkoholiker

Mandag reagerede en af Shannon Beadors venner og kollegaer på Bravo-programmet, 53-årige Jeff Lewis, på ulykken, og fortalte i denne forbindelse, at han havde meget svært ved at få idéen om at hun skulle have kørt spritkørsel til at give mening.

– Shannon og jeg har været venner gennem meget lang tid. Jeg var rystet over ulykken – hun ringede til mig så sent som i går, og vi talte sammen et stykke tid. Jeg er især rystet, fordi jeg aldrig aldrig nogensinde har troet, at hun kunne finde på at drikke og sætte sig bag rattet, fortæller han i et radiointerview.

Kollegaen afslørede desuden i samme interview, at Shannon Beador nu havde tænkt sig at søge om alkoholrådgivning.

– Jeg tror ikke, at Shannon er alkoholiker. Jeg tror, at hun blot går gennem en hel masse personlige ting lige nu, og jeg tror, at hun i den forbindelse har tyet til alkohol, men jeg tror ikke, hun er decideret alkoholiker.

Bilulykken er ganske rigtigt kulminationen af en ganske periode for stjernen. Anholdelsen kommer nemlig et år efter hendes brud med John Janssen lige efter de sidste optagelser af realityseriens 17 sæson.

Shannon, der har døtrene Sophie på 22 år og de 18-årige tvillinger Adeline og Stella sammen med eksmanden David Beador, er dog på talefod med sin tidligere tv-kæreste Janssen igen.

– Vi er på et venskabeligt plan igen, og jeg har ikke lyst til at leve i vrede, forklarede hun i sommer.

– Men vi kommer ikke til at finde sammen igen.

Shannon Beador blev en del af tv-husmødrene i forbindelse med den niende sæson af programmerne. Her trådte hun ind i karaktergalleriet som den holistiske type, der elskede at indrette hjemmet efter Feng Shui-principper, mens hun havde travlt med at opdrage sine døtre og holde sammen på hjemmet.

Sponsoreret indhold