Streaming26. oktober 2023

Rygterne svirrer: Der kommer en "Mamma Mia 3"

Judy Cramer, der er producer på ”Mamma Mia”-filmene, bekræfter mellem linjerne, at der kommer en tredje film i rækken
Amanda Seyfried poses on the red carpet upon arrival for the world premiere of the film "Mamma Mia! Here We Go Again" in London on July 16, 2018. Anthony HARVEY / AFP
Det virker ikke til, at det er slut med Mamma Mia. Der er blevet varslet en treer. Her er hovedrolleindehaveren Amanda Seyfried fotograferet.
 Foto: Anthony Harvey/AFP/Ritzau Scanpix

”Mamma Mia here we go again”.

Sådan kunne man passende synge, efter det er kommet frem, at det ikke er slut med musicalfilmene med samme navn.

Meryl Streep, Amanda Seyfried, Pierce Brosnan og Colin Firth kan være nogle af de navne, der vender tilbage i treeren.

For der er altså udsigter til, at endnu en opfølger kommer på den store skærm af seersuccesen "Mamma Mia". Det hinter producer Judy Cramer, og flere stjerner uster også til rygteilden.

”Det vil ske”, har hun udtalt, skriver Mirror.

Flere bekræfter

Den første film kom ud i 2008, og siden da har fans ventet på mere, og nu håber de på en tredje film i rækken.

Det er dog ikke kun Judy Cramer, der fortæller, at der er nyt på vej. Komikeren Alan Carr fortæller også i et interview hos Capital Breakfast, hvor han kommer med flere detaljer.

For han kan nemlig berette, at Judy Cramer har bekræftet over for ham, at han skal være med i den næste film.

Flere kilder tæt på filmen og skaberne går således med rygter om, at der kommer en tredje, så hvis du er til græsk eventyr blandet med svensk popmusik, så kan det godt tyde på, at du kan begynde at glæde dig.

Sponsoreret indhold