Reality15. april 2021

Stjerneboksning rykket igen: Nu forklarer Cengiz

Nok en gang er kendisboksestævnet Stjerneboksning blevet rykket til en ny dato. Bagmændende Geggo og Cengiz har kæmpet hårdt for at få det til at ske, og nu forklarer "Familien fra Bryggen"-stjernerne hele forløbet.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Geggo og Cengiz har haft deres sag for med Stjerneboksning 2021. Først skulle det være afholdt i februar, så blev det rykket til maj, og nu er kendisboksestævnet blevet udskudt nok en gang.

"Familien fra Bryggen"-stjernerne har de seneste uger teaset for, at de inden længe ville komme med en opdatering på deres store projekt. Det er nu sket.

Det sker på Stjerneboksnings Instagram-profil, hvor Cengiz fra bilen giver en opdatering til deres mange følgere og de 2000 mennesker, som har købt billet til stævnet.

- Pt. må vi slet ikke holde vores amatørstævne. Skulle vi få lov til at afholde det den 15. maj, så kan jeg næsten garantere, at vi ikke får lov til at have de 2000 mennesker inde, som har købt billet til vores stævne, fordi der er et forsamlingsforbud, forklarer manden med guldtænderne.

Men forsamlingsforbuddet er ikke den eneste udfordring for Stjerneboksning. Også flere andre coronarestriktioner spiller ind.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_sjo0502-2.jpg
 Foto: Thomas Sjørup

Tilbage i 2019 holdte Geggo og Cengiz for første gang Stjerneboksning, og det var med stor succes. Nu ser de frem til at kunne åbne dørene til anden omgang af kendisboksestævnet (Foto: Thomas Sjørup)

- En helt anden ting er, at tre af bokserne slet ikke har været i træning i lang tid, fordi fitness har været lukket, siger Cengiz og fortsætter:

- Det åbner først den 6. maj, og det vil sige, at de har fra der til den 15. maj til at komme i form til at bokse en kamp, og det er uansvarligt.

Tror på ny dato

Af de mange grunde har Geggo og Cengiz valgt at sætte sig fast på en ny dato, hvor de er overbeviste om, at de får lov til at smide kampklare kendisser i bokseringen.

- Derfor har vi rykket stævnet igen til den 4. september 2021. Her skulle vi gerne have lov til at afholde Stjerneboksning, fordi her er vi forhåbentlig kommet over på den anden side, hvor alle, der gerne vil have en vaccine, har fået den, forklarer Cengiz.

Den nye dato er langt ude i fremtiden, men især udrulningen af coronavacciner giver den altid nyklippede boksearrangør håb.

- Jeg tror vitterligt på den her dato. Vi burde være kommet over på den anden side af det her corona, siger Cengiz.

Til sidst kommer han med en opdatering til de mange bokse- og realityfans, som har købt billet til stævnet. De får naturligvis mulighed for at beholde eller returnere deres billet.

Sponsoreret indhold