Reality18. januar 2023
Stine Kronborg til Reality Awards uden Sidney Lee: Jeg savner ham
Den tidligere vært på showet var tættere knyttet til Sidney Lee, end folk tror. Hør Stine Kronborg forklare deres forhold her
Stine Kronborg savner Sidney Lee.
Video: SE og HØR/Kaspar WenstrupDet er nostalgisk men også lidt sørgmodigt for Stine Kronborg at møde op til Reality Awards i dag.
Hendes gode ven Sidney Lee gik som bekendt bort sidste år, og derfor bliver jubilæumsshowet uden ham og hans store personlighed.
– Sidney betød faktisk mere for mig, end folk måske regnede med. Jeg har lavet så mange programmer med ham, og der var jeg sådan lidt storesøster-agtig for ham, forklarer Stine Kronborg til SE og HØR.
– Jeg fulgte ikke med til sidst i hans liv, så jeg var slet ikke klar over, hvor han var henne ad. Men selvfølgelig mangler man ham.
Se hele interviewet med Stine Kronborg i videoen i toppen af artiklen.

Stine Kronborg deltager også i festlighederne.
Foto: Lars H. Laursen