Stine Kronborg satser alt i junglen

Stine Kronborg har brugt halvandet år på at træne sig op til en bodybuilder-konkurrence

Stine Kronborg har brugt halvandet år på at træne sig op til en bodybuilder-konkurrence

Foto: Kaspar Wenstrup



Det er en modig Stine Kronborg, der medvirker i tv-programmet "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra".

Kort efter tv-showet er optaget, skal den muskuløse blondine nemlig stå på scenen til en bodybuilder-konkurrence i Australien, og halvandet års forberedelse kan ryge ud ad vinduet, hvis opholdet i junglen svækker hendes muskelmasse.

Alligevel var den 35-årige danser ikke i tvivl om, hvad hun skulle svare, da muligheden for ti dage i junglen bød sig.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Jeg spiser hellere kakkerlakker end burgere

- Jeg har sagt ja til at deltage, fordi jeg elsker at udfordre mig selv. Og når jeg bliver gammel og tænker tilbage, så vil jeg ærgre mig helt vildt, hvis jeg havde sagt nej, siger Stine Kronborg.

Hun fortæller dog, at det er enormt skræmmende, at hun i junglen ikke har kontrol over, hvad hun spiser, hvor meget hun spiser, og hvornår hun spiser.

LÆS OGSÅ: 'Taxa'-Lizzie skal med i junglen

Til gengæld har den kropsbevidste kendis sørget for at snige lidt træningsudstyr med sig ind i junglen. Hver celebrity får nemlig lov til at tage to ting med ind i den primitive lejr, og her har fitnessdronningen som sin ene ting valgt at medbringe en træningselastik, så hun kan holde sin træning ved lige.

Selvom frygten for at miste muskelmasse er stor, så er der også fordele ved de begrænsede mængder mad, som deltagerne skal konkurrere om, mener Stine Kronborg.

LÆS OGSÅ: Han skal også piske de kendte i junglen

- Det kan være, at konkurrencen rent faktisk bare er god for mig, for med hensyn til bodybuilding så skal jeg egentlig tabe mig. Så det gør ikke noget, hvis jeg taber mig lidt, siger hun.

Og hvis det undrer nogen, at Stine Kronborg er klar til at satse stort, så skyldes det, at livet som professionel bodybuilder er meget ensformigt.

- Jeg prøver så meget som muligt at kombinere det med det sjove liv. Det er også derfor, jeg bliver ved med at være en tv-pige. Ellers bliver det alt for kedeligt, siger hun.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close