Stephanie og Jeff afslører hemmeligt kælenavn

"Årgang 0"-stjernen Stephanie van der Watt har sammen med kæresten Jeff fået et kælenavn, der er Hollywood-stjerner værdige.

For i Hollywood har kælenavne som Brangelina, til Brad Pitt og Angelina Jolie, eller Bennifer, til Ben Affleck og Jennifer Lopez, længe været en ting.

Men nu har vi også fået et dansk kendispar med et kælenavn sammensat af deres to navne.

Det fortalte Stephanie på den røde løber ved Reality Awards 2020. 

- Svigerforældrene og hans lillebror har lavet et til os, som de kalder os en gang imellem, fortæller Stephanie med et grin.

Men hvilket kælenavn er det så, de har fået?

- Det er Jeffanie, fortæller kæresten Jeff. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Jeffanie aka Stephanie og Jeff på den røde løber ved Reality Awards. (Foto: Søren Lamberth)

Det allersidste afsnit af "Årgang 0" med Stephanie er netop blevet sendt på TV 2. 

Programmet er blevet mødt med masser af kærlighed, fortæller Stephanie. 

- Jeg er blevet mødt med en kæmpe lovestorm uden lige. Min telefon plinger stadig, og det har den gjort siden 26. december, fortæller Stephanie og fortsætter:

- Folk skriver megasøde beskeder til mig, og de synes, at jeg er sej og pissestærk. Så det har været så dejligt, at folk har taget så godt imod det. 

Afsnittet var samtidig slutningen på en næsten 20 år lang æra for TV 2 og "Årgang 0", og for tv-stjernen er det da også underligt, at det nu er et overstået kapitel. 

- Et eller andet sted er det egentlig ret rart, at man ikke skal tænke på at skulle filme. Men på den anden side er det også lidt underligt ikke at have den samme kontakt til dem på produktionen længere, fortæller Stephanie. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close