Reality8. juli 2022

Spydig Jasmin Victoria efter brud med Bro: Stikpille til Anna Seneca

Bruddet mellem Jasmin Victoria og Kevin "Bro" Andreasen så ikke ud til at være kønt. Nu sender Jasmin en sjov stikpille afsted mod ekskærestens nye flamme, Anna Seneca
Jasmin Victoria og Kevin "Bro" Andreasen
I knap et år nåede Jasmin og Bro at være kærester.
 Foto: Gregers Overvad

Nogle kommer sig over et brud ved at komme under en ny - det gør andre ikke.

Noget kunne tyde på, at sangeren Kevin "Bro" Andreasen hører til den første kategorien, mens Jasmin Victoria hører til den sidste.

For lidt over en måned siden kom frem, at musikeren og "Paradise Hotel"-skønheden var gået fra hinanden.

At dømme ud fra de sociale medier så det ud til at være et hårdt brud mellem Kevin og Jasmin. Det lå også i kortene, når man havde set deres egen reality-serie "Bro og Jasmin".

- Forlad ikke den pige, som åbnede sit hjerte for dig, for en anden pige, som spreder sine ben for dig, skrev Jasmin blandt på sin Instagram-profil i forbindelse med bruddet.

Siden de gik fra hinanden, har i hvert fald Kevin ikke ligget på den lade side. På Instagram har han af flere omgange vist sig frem med den ligeså nyerklærede single-mor, Anna Seneca.

SE og HØR har tidligere forsøgt at spørge Anna om, hvad hendes forhold et til "Sydpå"-sangeren. Hun har dog ikke ønsket at komme med nogen kommentarer.

Sikkert er det dog, at der blevet øset kærlighed ud på Instagram af både Kevin og Anna, som ser ud til at have fundet melodien sammen. F.eks. hjalp Bro sin nye paradiso-flamme med at sætte gardiner op i sin nye lejlighed, som hun er flyttet i efter bruddet med Oliver Erngart.

Anna Seneca
Anna Seneca har siden sin tv-debut været kærester med Oliver Erngart, som hun har sønnen Mio med. Reality-parret gik dog fra hinanden i marts pga. utroskab.
 Foto: Mikael Rieck

Og netop gardinerne spiller en stor rolle i den stikpille, som Jasmin Victoria netop har sendt afsted mod Kevins nye flamme, Anna.

Jasmin er nemlig også flyttet i egen lejlighed efter bruddet med Bro. Og det tyder på, at hun er noget bedre med hænderne, end Anna er.

- Nyt kapitel. Har i øvrigt hængt mine egne gardiner op, skriver Jasmin på sin Instagram-story.

Her ser man et billede af de flotte gardiner, som hænger snorlige. Det kunne snildt være en stikpille til Anna, som gladeligt delte på sin Instagram, da Kevin hjalp hende med at hænge gardiner op.

Sponsoreret indhold