Reality9 timer siden

Spottet til APHACA-koncert onsdag aften: Hov, er det ikke Otto og Amalie fra "Gift ved første blik”?

Otto og Amalie tilbringer stadig tid sammen – men de vil naturligvis ikke svare på, om der stadig er amoriner i luften
Otto og Amalie tilbringer stadig tid sammen – men de vil naturligvis ikke svare på, om der stadig er amoriner i luften 
Otto og Amalie tilbringer stadig tid sammen – men de vil naturligvis ikke svare på, om der stadig er amoriner i luften
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Amalie fra ”Gift ved første blik” var i tvivl, men ...: - Nu drømmer jeg om børn

De griner. De krammer. Og ikke mindst: De kysser!

Ja, det er tydeligt for enhver, at det går ganske godt med Amalie Klæstrup Nielsen, 32, og Otto Olrik, 32, i ”Gift ved første blik”-programmerne.

I det virkelige liv er der også stadig god stemning mellem parret. Onsdag aften blev de nemlig spottet til APHACA-koncerten i Enghaveparken i København – og det har formentlig fået flere til at tænke:

Kysser det sympatiske par stadig på hinanden den dag i dag?

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-25/Design-uden-navn-%2827%29_0.png
Otto og Amalie tilbragte tid sammen onsdag aften.
 Foto: Privat

SE og HØR har naturligvis haft fat i parret, der gerne bekræfter, at de rigtig nok tilbragte koncerttid sammen onsdag aften. Men parret vil dog ikke røbe, om der var sød musik i luften under den gratis koncert.

- Jeg kan ikke sige så meget om vores relation, men jeg kan da sige, at vi har en god relation i dag, siger en glad Amalie til SE og HØR.

- Så I var til APHACA-koncerten i går?

- Det var faktisk bare mig, der var til koncert i går med en veninde og hendes kæreste, og så fik jeg en øl med Otto bagefter, forklarer ”Gift ved første blik”-deltageren.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-25/DR-0870492_0.jpg
Amalie Klæstrup Nielsen, 32, og Otto Olrik, 32, bliver smedet sammen i ”Gift ved første blik”.
 Foto: Snowman Production/DR

Det er da heller ikke første gang, at de to tv-turtelduer er blevet set sammen. Og de har da også for nyligt medvirket i et fælles interview med Ekstra Bladet, forklarer Amalie.

- Så det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi ses. Der er flere der har set os hænge ud i offentligheden, men vi har også en god relation, fastholder en hemmelighedsfuld Amalie.

Otto bekræfter også, at det rigtig nok var de to, der hyggede med øl efter onsdagens koncert.

- Jeg lagde godt mærke til, da jeg gik rundt derinde med min lillebror, at folk kiggede, siger Otto.

Han vil heller ikke be- eller afkræfte, hvad det er for en relation, de to tv-ægtefolk har i dag.

Vi må derfor vente med at få svar på, om parret forbliver gift – og dermed forbliver sammen – når sidste afsnit af ”Gift ved første blik” løber over skærmen senere på efteråret.

Sponsoreret indhold