
Spoiler? Nu flytter Rolf fra "Gift ved første blik" ud af kollektivet

LÆS OGSÅ: Se billederne: Så farverigt bor Nina fra "Gift ved første blik"
Nina har gaver med, da hun i "Gift ved første blik" flytter ind i det kollektiv, som Rolf bor i. Hurtigt finder hun melodien med de andre beboere, men nu er spørgsmålet, om han foretrækker at synge duet med hende i stedet for i kor.
I hvert fald meddeler Rolfs kollektiv, Gustav, på sin egen hjemmeside, at "Gift ved første blik"-deltageren flytter ud.
- Rolf og Erik flytter, så vi søger to nye. Pr 1. november og 1. december eller deromkring håber vi, at vi har fundet to nye gustavianere. Processen er godt i gang, så pt. tager vi ikke flere ansøgere, lyder det.
Rolf har boet i kollektivet siden 2021 og har ifølge den meddelsomme hjemmeside både fået indført ordstyrer og karaktergivning til husmødet.
Om han nu flytter sammen med Nina - og måske tager systemet med - må vi vente med at få svar på til torsdag 10. oktober, hvor finalen i sæson 10 af "Gift ved første blik" vises på DR1 og DRTV.



