”Sommer i Magaluf”-Karoline afslører: Har fået en kæreste
LÆS OGSÅ: Fortryder sex på tv: Brød sine grænser
Modsat guiderne i ”Sommer i Magaluf” må Karoline Tønners Høj Dahl gerne som bartender på Nikolaj Hvidmans ”Pepes Bodega” score gæsterne.
I tv-programmet er det da heller ikke fordi, at Karoline holder sig helt fra det mandlige køn, men i dag forholder det hele sig lidt anderledes.
”Sommer i Magaluf”-bartenderen er nemlig ikke længere fri på markedet.
Det fortæller hun til SE og HØR.
- Jeg er sgu ikke single!
Forholdet er tre måneder gammelt.
- Det var en Magaluf-mand, som der lige kom svingende rundt om hjørnet.
De er da også kommet så langt i forholdet, at de officielt er blevet kærester.
Og Karoline er heller ikke i tvivl om, hvad hun faldt for ved ham.
- Han var bare sød og dejlig. Behandlede mig som en prinsesse, så kunne jeg ikke sige mere.
Kæresten er ikke et kendt ansigt.
Faktisk er Karoline ikke eneste ”Sommer i Magaluf”-kendis, som er optaget.
Også Felicia Nielsen er afsat.
- Jeg har jo faktisk haft en kæreste hele ”Sommer i Magaluf”-sæsonen. Det er bare ikke noget man ved. Fordi det er ikke noget man deler som guide normalt.
I programmet er der da også en fyr, som tager til Magaluf sammen med vennerne og håber på at kunne score Felicia – her bliver han dog afvist.
Noget som giver god mening, når Felicia nu fortæller, at hun på intet tidspunkt under optagelserne var single.
- Han vidste heller ikke, at jeg havde en kæreste. Det er ikke noget man siger. Jeg har faktisk haft en kæreste meget længe efterhånden.