Reality22. juni 2022

Sofie-Mai mødte Oliver Reves i "Ex on the beach": Uvenner hver søndag

Sofie-Mai og Oli - eller Oliver Reves, som han hedder, har stadig knas i forholdet, hver gang de ser et nyt afsnit af "Ex on the beach"
Sofie-Mai og Oliver "Oli" Reves til premierevisningen på deres sæson af "Ex on the beach".
Sofie-Mai og Oliver "Oli" Reves til premierevisningen på deres sæson af "Ex on the beach".
 Foto: Gregers Overvad

Søndag er der finale, når sidste afsnit af "Ex on the beach" sæson syv ruller over skærmen. Og selv om flere fans måske vil ærgre sig, så er det en glad og lettet Sofie-Mai, der tager imod sæsonafslutningens komme med åbne arme.

Til SE og HØR fortæller hun nemlig, at parret skændes hver søndag, når de nye afsnit kan ses.

- Oli og jeg har det helt fantastisk herhjemme. Vi flytter sammen lige om lidt, og vi fungerer bare godt på alle punkter. Det er klart, at der kommer lidt dårlig stemning om søndagen, for selv om det er et halvt år siden, gør det stadig ondt at se og høre de kommentarer, vi havde om hinanden dengang. Så det kæmper vi lidt med, forklarer Sofie Mai.

- Heldigvis er der kun én søndag tilbage nu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sofie-Mai er glad for at have fået forholdet med Oli med hjem til Danmark efter "Ex on the beach".
Sofie-Mai er glad for at have fået forholdet med Oli med hjem til Danmark efter "Ex on the beach".
 Foto: Gregers Overvad

Men modgangen i "Ex on the beach"-villaen og igen hver søndag, når parret ser afsnittene, gør kun kærligheden stærkere, mener Sofie-Mai.

- Jeg ville bestemt ikke være oplevelsen foruden. Det er også bare specielt, at vi har den oplevelse sammen, og når vi ser det, ved vi jo begge, at tingene kan blive sindssygt fordrejet på grund af klipningen.

Det er ingen hemmelighed, at hun og Oli oplever meget modgang i "Ex on the beach". Dels fordi Sofie-Mai har svært ved at slippe ex'en Jeppe Risager.

- Mig og Oli havde helt sikkert vores kæmpe problemer inde i programmet. Det er ikke særlig fedt at se, hvordan vi hele tiden render rundt og tester hinanden lidt på den måde, fortæller Sofie-Mai.

Jeppe skaber drama mellem os

Og netop Jeppe Risager er på flere måder med til at forpurre forholdet. Blandt andet siger han flere gange i programmet - til både seere og til Oli og Sofie-Mai - at de to er et dårligt match.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jeppe Risager forsøger at sabotere Sofie-Mais forhold til Oli, siger hun.
Jeppe Risager forsøger at sabotere Sofie-Mais forhold til Oli, siger hun.
 Foto: Krestine Havemann/Discovery

- Jeg er bestemt ikke enig i Jeppes vurdering. Jeg føler virkelig, Jeppe er med til at skabe en masse drama omkring hele situationen, og jeg følte mig lidt fanget i det hele. Og jeg kan jo virkelig godt se, at jeg gjorde noget galt derinde, men jeg sagde også undskyld af en grund, og så var det, som om der pludselig var alt muligt andet, som Jeppe også skulle komme ud med.

- Det syntes jeg var super øv. Om han gjorde det i bedste mening, som han påstår, ved jeg ikke rigtigt, om jeg tror på.

Jeppe Risager har tidligere givet udtryk for, at han ikke taler med de andre deltagere, efter han er vendt hjem fra sæson syv af "Ex on the beach".

Sofie-Mai fortæller, at hun stadig synes, han er sjov, og at hun ikke er uvenner med ham.

- Mit forhold til Jeppe i dag er helt o.k. Jeg ville da sige hej til ham, hvis jeg så ham, og vi kan sagtens snakke sammen. Men der er da også nogle ting ved ham, jeg synes er pisseirriterende. Specielt når man laver fjernsyn med ham. Men han er sgu en sjov fyr.

Sponsoreret indhold