Reality5. juli 2022

Sofie-Mai indrømmer utroskab: – Det værste, jeg nogensinde har gjort

Trods “Ex on the Beach”-baben lige nu er i et lykkeligt forhold til kæresten, som hun mødte under optagelserne til knaldeprogrammet, så har hun ikke altid været i et sundt og nærende forhold som nu
Sofie-Mai
Sofie-Mai har ikke altid været den kæreste, hun er i dag.
 Foto: Gregers Overvad

Den blonde “Ex on the Beach”-skønhed Sofie-Mai medvirkede første gang i den sjette sæson af knaldeprogrammet.

Her faldt hun for Teitur Skoubo, der dog på brutal vis droppede hende, da de to kom hjem til Danmark igen.

Kærligheden fandt hun derfor først rigtigt, da hun vendte tilbage til realityprogrammet i den netop afsluttede syvende sæson.

Her faldt hun for den lige så blonde Oliver Reeves, som hun for ganske nylig kunne flytte sammen med.

Men trods lykken mellem de to ikke er til at tage fejl af, så kan Sofie-Mai i en ny spørgerunde på sin Instagram nu afsløre, at hun i et tidligere forhold ikke var den kæreste, hun ønskede at være.

En af hendes mere end 78.000 følgere spørger nemlig influenceren, hvorvidt hun nogensinde har været nogen utro.

Til det svarer Sofie-Mai, at det har hun, og at det i dag er et af hendes “mindst stolte øjeblikke”.

– Jeg var rigtig ung, dum og anede ikke, hvad jeg lavede. Det er det værste, jeg nogensinde har gjort, og jeg kunne ALDRIG i mit liv finde på at byde noget menneske det igen, skriver hun og fortsætter:

– Det var generelt et meget usundt sted jeg var med den daværende person.

Hun skriver videre i teksten, at hun også selv har prøvet, at en af hendes kærester har været hende utro, og hvordan det var “det værste”.

– Men det har lært mig utrolig meget!! Og det er en ærlig sag, som jeg ikke ser nogen grund til at skjule.

I teksten afslører hun dog ikke, hvem den pågældende kæreste var, og om det var det samme forhold hun var i, da hun prøvede, hendes kæreste var hende utro.

Sponsoreret indhold