Reality2 timer siden

Skøn babylykke hos Martin Johannes Larsen fra "Forræder - Ukendt grund": - Det bliver kæmpestort

Tv- parrets første barn er på vej til december, og det ændrer boligplanerne totalt - imens glæder den program-aktuelle vært sig til, at den lille familie for alvor vokser
Nyt hjem og lille baby. Alt det venter snart for den kendte tv-vært, som ellers har rigeligt at lave på tv for tiden.
 Video: Kaspar Wenstrup/Journalist: Sara Nørgaard

LÆS OGSÅ: "Vild med dans"-vært smider tøjet

For få dage siden kunne SE og HØR fortælle, at "Vild med dans"-vært Martin Johannes Larsen, 35, og konen Sara-Lisa Schuster-Rossel, 32, satser på en millionfortjeneste efter mindre end et år i deres herskabslejlighed på Frederiksberg.

Og i dag gav tv-værten så selv forklaringen på, hvorfor parret har sat boligen til salg, da SE og HØR mødte ham til pressemødet for "Forræder - Ukendt grund", som har premiere på lørdag.

- Det er jo fordi, at vi skal være forældre lige om lidt, forklarer Martin Johannes Larsen om den store boligbeslutning.

- Og det vil måske være rart for os at komme et sted hen, hvor man ikke skal så meget op og ned, også med en hund osv. Det føles bare rigtigt for os at rykke nu.

Og den unge tv-vært har naturligvis allerede nerver på.

- Jeg glæder mig helt sindssygt meget.

- Det er jo lidt sjovt som mand, det der med, at man jo i starten ikke fornemmer så meget, fordi alt det foregår jo inde i hendes krop.

Martin Johannes Larsen er i den grad klar til at sige "velkommen til verden", når hans lille pige bliver født til december.
Martin Johannes Larsen er i den grad klar til at sige "velkommen til verden", når hans lille pige bliver født til december.
 Foto: Mikael Rieck

- Men jo større hun bliver, jo mere mave hun får, og jo flere spark, jeg kan mærke og se, jo mere begynder jeg også bare at glæde mig og mærke det hele.

- Så det bliver sindssygt. Det bliver kæmpestort, siger han med et stort smil til SE og HØR.

Parret købte lejligheden på Frederiksberg for blot ni måneder siden til 8,3 millioner kroner og har nu sat den til salg for 10.295.000 kroner.

Dermed kan kendisparret på papiret score en milliongevinst, samtidig med at de gør klar til at byde en lille pige velkommen i familien.

Sponsoreret indhold