Reality15. juni 2025

Simon Iversen i voldsomt biluheld: - Nu skal jeg dø

Med over 100 km/t på motorvejen faldt Simon Iversen i søvn bag rattet og vågnede først, da bilen var i gang med at vælte rundt
I "Sladderministeriet" fortæller Simon Iversen om dengang, han var i et voldsomt biluheld. Video: SE og HØR / Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: SIMON IVERSEN LAGT FOR HAD AF KÆRESTENS FAMILIE

- Der ligger jeg og tænker ”det var det, nu skal jeg dø”.

Sådan beskriver Simon Iversen de tanker, han havde, da han i 2016 var involveret og skyld i et voldsomt biluheld.

- Jeg kører på motorvejen, og så falder jeg i søvn. Jeg ramler ind i røven af en lastbil med 100 km/t, og bilen vælter bare rundt, fortæller den tidligere realitydeltager i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet.

Det er først, da bilen er ved at vælte, at han vågner.

Han sidder stadig i førersædet, da bilen kurer henad motorvejen. Ruderne eksploderer, mens lyder af beton mod asfalt overdøver alt andet. Det er i dette øjeblik, Simon tror, at nu skal han dø.

Simon Iversen
Et voldsomt biluheld kunne have kostet Simon livet.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Men noget eller nogen må have holdt hånden over ham.

- Lige pludselig holder bilen stille, og jeg kan se, at taget er røget halvt af, så jeg selv kan kravle ud og stille mig ud til siden, forklarer Simon om miraklet.

Falck-reddere i chok

Kort tid efter ankommer ambulancer og Falck-reddere til stedet, og de undrer sig over, at der ikke sidder nogen mennesker i den totaltsmadrede bil.

Simon har stilt sig ud i siden af vejen, og flere af redderne kommer over til ham for at få bekræftet, at det virkelig var ham, der kørte bilen. Det har de svært ved at tro.

Simon bliver fortalt af de måbende reddere, at i ni ud af 10 tilfælde ved uheld som hans, der dør folk. Og de har helt sikkert aldrig set en fører af bilen, som kan gå væk fra ulykkestedet.

Biluheldet, som ligger ni år tilbage, var et wake up-call for den kendte stripper.

- Jeg kan ikke bare rende rundt og lege Superman og tro, at jeg er udødelig, forklarer han.

Se videoen øverst i artiklen og hør hele afsnittet af "Sladderministeriet" på samtlige podcasttjenester!

Sponsoreret indhold