Annonce
Reality14. dec. 2023

Sille Thorsen akut indlagt: Har mistet meget blod

Hele 16 gange har "Ex on the Beach"-baben Sille Thorsen haft halsbetændelse i 2023. Som om det ikke var nok, så slutter hun året med en akut indlæggelse
Da Sille Thorsen var gæst i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" med "Ex on the Beach"-makkeren Karl Weihe, talte hun om sin taktik på tv.
 Video: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ! DÅRLIGT NYT FRA "DIAMANTFAMILIEN: DET SKER IKKE

2023 skulle have været et år, hvor "Ex on the Beach"-stjernen Sille Thorsen gav den gas og fik oplevet en hel masse.

I stedet har hun primært oplevet at være syg med halsbetændelse, hvilket hun har været intet mindre end 16 gange.

Annonce

Lægernes løsning var, at Sille skulle have fjernet sine mandler i starten af december, hvilket gik godt til at starte med. Indtil det ikke gik godt længere.

Tidligere i år havde vi i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" besøg af Sille Thorsen og "Ex on the Beach"-makkeren Karl Weihe. Det afsnit kan du høre her:

- Jeg vågnede op efter min operation, og der var ret stor blødning i min hals, som de ikke kunne stoppe på Svendborg Sygehus, så de prøvede at lokalbedøve mig og brænde mig i halsen et par gange, fortæller "Ex on the Beach"-baben til SE og HØR.

Annonce

- Så sagde lægen, jeg bare kunne tage hjem, men jeg nægtede at tage hjem. Jeg kunne mærke, at der var noget der ikke var sådan det skulle være. Vi fik overtalt lægen at blive hentet af en sygetransport i Svendborg, så jeg kunne blive kørt til Odense Sygehus, og tre kvarter senere kom jeg akut på operationsbordet.

Sille Thorsen
Sille Thorsen blev kendt, da hun var med i den seneste sæson af "Ex on the Beach".
 Foto: Søren Jul Lamberth

Alt det her skete fra den 6. til den 8. december, og siden da har Sille været i bedring og haft det godt efter omstændigheder.

Annonce

Men meget symptomatisk for realitystjernens 2023, så er det selvfølgelig gået galt igen, fortæller hun til SE og HØR.

- I går valgte mit sår at springe op, og jeg røg med ambulance ind på Odense Sygehus og blev indlagt.

- Jeg har mistet en del blod, så min blodprocent ikke er særlig høj. Nu venter jeg egentlig bare på, at mine sår heler nede i halsen, som de skal.

Sille håber på, at det er slut med sygdom og hospitalsbesøg, når hun forhåbentlig inden længe bliver udskrevet, så hun kan holde jul i ro og mag.

Annonce

Sponsoreret indhold