Reality8. juli 2021

Sidse om "Bachelor"-Caspers afvisning: Han gav mig et falsk håb

Trofaste ”Bachelor”-fans er højst sandsynligt ganske overraskede over Caspers valg ved torsdagens roseceremoni
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er dog 32-årige Casper og hans et år yngre ”Bachelor”-kollega, Jaffer Janjooa, der har den endelige magt, når de efter roseceremonien kun må have tre kvinder tilbage hver, som de således har muligheden for at invitere med på date de efterfølgende dage.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sidse_roseceremoni.jpg
 (Lotta Lemche/TV 2)

De to bachelorer står over for et særdeles svært valg, når der skal uddeles roser til den allersidste roseceremoni. Lotta Lemche/TV 2

Derfor er der selvsagt også en lille håndfuld kvinder, der må vinke farvel til de andre - og på et fly hjem til Danmark. Én af kvinderne er Sidse.

Noget, som flere seere højst sandsynligt er ganske overraskede over, eftersom Casper gennem adskillige afsnit af det populære datingprogram, har brugt tid på at uddele søde ord til netop Sidse:

- Jeg føler lidt, at han gav mig et falsk håb, lyder det fra Sidste til SE og HØR, der dog samtidig understreger, at hun er ganske overbevist om, at Casper naturligvis har været i tvivl om, hvilke kvinder han skulle forære sine roser til.

Og alt tyder på, at hun i den grad har ret:

- Jeg ved ikke, om man kan se det i programmet, men jeg bliver faktisk meget påvirket af det. Det er ikke særlig sjovt, og jeg bliver utrolig ked af at skulle sende hende hjem. Jeg synes jo, at hun er en af dem, der har allerstørst potentiale – hun er så sød og så dejlig, lyder det fra Casper, der med favoritordet understreger, at han og Sidse har god kemi.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sidse_siger_farvel_-_bachelor.jpg
 (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

Det er en tydeligt påvirker "Bachelor"-Casper, der må vinke farvel til den altid smilende Sidse. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Heldigvis tager Sidse sin afvisning med oprejst pande:

- Jeg havde det egentlig okay, lyder det fra Sidse, der tilføjer, er ”så forvirret” omkring, hvad hun i virkeligheden føler for Casper.

- Men da beslutningen falder, er jeg et eller andet sted også ret lettet, fordi jeg måske følte, at jeg var færdig med programmet – og jeg var mættet af oplevelsen.

Samtidig afslører hun også, at hun måske i virkeligheden slet ikke kunne se sig selv sammen med Casper:

- Jeg var nok nået frem til, at de følelser, jeg havde for Casper, var mere venskabelige.

OVERVEJEDE AT KYSSE

Den efterhånden garvede bachelor afslører, at han på en date med Sidse faktisk overvejede at kysse hende:

- På ridedaten, da den er ved at være slut, hvor vi står ansigt til ansigt og har hænderne i hinandens hænder, der kommer tanken, om jeg skulle kysse hende.

Alligevel er der intet kys:

- Det vælger jeg ikke at gøre. Jeg prøvede simpelthen at mærke efter, om kemien og stemningen til at skulle kysse hinanden var der – og det følte jeg ikke, den var lige der.

- Og jeg tror, at det er små ting som det, der måske er afgørende for mit valg, lyder det fra Casper.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sidse_portraet_-_bachelor.jpg
 (Lotta Lemche/TV 2)

Sidse fandt ikke kærligheden i hverken Casper eller Jaffer. Lotta Lemche/TV 2

Selv om Sidse ikke blev sidste kvinde med Caspers rose, og altså ikke fandt kærligheden, er hele ”Bachelor”-oplevelsen alt andet end spildt:

- Jeg har fået nogle gode veninder og venner ud af det, og det har virkelig været sjovt at være en del af det. Jeg tror ikke, jeg har én negativ ting at sige om det.

I næste uge går det for alvor løs i ”Bachelor”, når Casper og Jaffer endeligt skal beslutte, hvilke kvinder der skal have den sidste rose.

Se videoen i toppen af artiklen, hvor Casper tårevæddet tager afsked med Sidse.

Du kan se ”Bachelor” tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold