Reality26. april 2022

”Selling Sunset”-stjerne Mary Fitzgerald ærlig om ægteskabet: Bekymret

Den 40-årige Netflix-stjerne afslører i den nyeste sæson af realityhittet, at hun er bekymret for, hvordan hende og ægtemandens forhold vil udvikle sig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega848975_019.jpg
 Foto: MEGA

Selv om ”Selling Sunset”-stjernen Mary Fitzgerald, 40, har været gift med kæresten, Romain Bonnet siden 2018, så lader det til, at alt bestemt ikke er rosenrødt mellem de to.

Det afslører hun i den nyeste sæson af Netflix’ realityhit ”Selling Sunset”, der netop har haft premiere hos streaminggiganten.

Her fortæller hun, hvordan hun er ked af, at de to ikke bruger nær så meget tid sammen, som de begge bruger hver for sig.

– Vi burde være mere sammen, men nu har jeg fået den her mulighed af Jason, lyder det fra hende kort efter, at hun får at vide, chefen Jason Oppenheim ønsker at forfremme hende til manager i forretningen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega848981_030.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

– Jeg er ærligt bekymret for, hvad det vil gøre for vores forhold, fortæller hun videre.

I løbet af sæsonen står det også klart, at de to, trods en tydelig kærlighed mellem parret, har det svært.

Ad flere omgange bliver det italesat, hvordan parret har skændtes, fordi Mary ønsker at bruge sin tid sammen med ægtemanden bare de to, mens Romain ofte ønsker at være en del af det sociale liv sammen med de andre.

Isæe grundet forfremmelsen, der betyder, at hun er nødt til at droppe at få sine æg frosset ned, så hun og Romain i fremtiden kan skabe en familie sammen.

Noget, som Romain i første omgang er ærgerlig over.

Alligevel tager Mary imod forfremmelsen.

Parret blev viet i sæsonfinalen af den anden sæson af ”Selling Sunset”, der havde premiere i maj 2020. Men de to var på daværende tidspunkt allerede gift, da parret allerede fik deres ægteskab i hus i marts 2018.

Det kunne det amerikanske medie TMZ berette kort efter premieren.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mary_og_romain.png
 Foto: Netflix

Selv om det så ganske rigtigt ud, så var det altså ikke parrets første, men andet bryllup i sæsonfinalen. Foto: Netflix

Men trods bekymringer, så er det tydeligt, at parret fortsat er sammen i dag, mens de for ganske nylig sammen kunne nyde solens stråler til musikfestivalen Coachella.

Sponsoreret indhold