SE og HØR afslører: Regitze Bach og Lenny Pihl med i sæson 2 af ”Sommer i Magaluf”

LÆS OGSÅ: Så meget har de tjent på deres famøse pornovideo
Men hvis man ikke ønsker at give en enorm sum for at se de to folde sig ud i sengen sammen, er der lidt håb.
Realityparret er i øjeblikket i gang med at filme mere tv sammen, og her har de – med al sandsynlighed – meget mere tøj på.
SE og HØR kan nemlig afsløre, at Lenny og Regitze er med i sæson 2 af ”Sommer i Magaluf”.
Det fortæller kilder tæt på produktionen til SE og HØR.
Lenny og Regitze har da af flere omgange også delt videoer fra solskinsferier.
Blandt andet flere, hvor det er til at se, at de også får festet igennem, og på nogle af dagene er de også blevet fulgt af et kamerahold.
Anne Plejdrup har på Instagram heller ikke lagt skjul på, at de i øjeblikket filmer til sæson 2 af ”Sommer i Magaluf”.
Lenny, Regitze, Anne og Nikolaj Hvidman er da heller ikke de eneste realitykendte ansigter, som seerne får glæden af i sæson 2.
Anne Plejdrup har tidligere afsløret i en Instagram-kommentar, at Lukas Bach fra ”Paradise Hotel” også kigger forbi.
En af guiderne fra sæson et, Mathilde Østergaard, kunne meget vel også være en del af den kommende sæson.
På en Instagram-story har hun i hvert fald delt et billede, hvor hun sidder med en grøn baggrund og skal til at lave en ”sync”.
Og både baggrunden, mønsteret på væggen og puffen, som hun sidder på, er identisk med det rum, som Anne Plejdrup tidligere har delt på Instagram med teksten ”Et lille klip fra mastersync”.
Hvornår ”Sommer i Magaluf” sæson 2 har premiere er endnu uvist.