Reality9 timer siden

SE og HØR afslører: Katherine Diez er vært på nyt datingprogram

Tidligere i dag kunne SE og HØR afsløre, at et nyt datingprogram er blevet optaget. Nu kan vi fortælle, at det er Kathrine Diez, der står i spidsen for programmet
Katherine Diez bliver ny vært på det datingprogram, SE og HØR kunne afsløre tidligere i dag.
Katherine Diez bliver ny vært på det datingprogram, SE og HØR kunne afsløre tidligere i dag.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Nyt program på vej

SE og HØR kan nu afsløre, at det er den kontroversielle skikkelse Katherine Diez, der styrer løjerne som vært på det nye datingprogram, som SE og HØR afslørede tidligere i dag.

Programmet, som Amazon Prime står bag, har otte kendte danskere som deltagere, og er allerede i kassen, efter det blev optaget over en periode på to uger på Cypern.

Deltagerne er blandt andre bokser Sarah Mahfoud, influencer Frida Bolm, tidligere bachelor Casper Bertelsen og "Forræder"-vinder Marc Karaket Bach Nielsen.

Formatet går ud på, at de forskellige deltagere skal date hinanden og lære sig selv mere at kende.

Ifølge SE og HØRs oplysninger har Diez undervejs i programmet givet de kendte danskere flere selvhjælpsråd på vejen.

Noget tyder på, at den berømte og berygtede skribent derfor har taget ved lære af sin egen shitstorm, der fandt sted sidste år. Faktisk har hun selv teaset for en lang rejse og en "offline-periode" på sin egen Instagram-profil.

Den 29. maj skrev hun følgende i et opslag:

"Jeg har været bortrejst og offline i nogle uger, men nu er jeg tilbage i lille Danmark – og jeg har taget sommeren med!"

"Giv mig blot et par dage til at få pakket den ud og falde til i virkeligheden igen og returnere tusind opkald og besvare tusind beskeder. Tak. Jeg er så spændt og glad – faktisk nærmest lykkelig ❤️ K"

Hendes fravær på sociale medier stemmer godt overens med, at hun har haft travlt med at optage.

Det bliver første gang, hun står i spidsen for et realityprogram af denne kaliber.

Katherine Diez kom for alvor på alles læber, da hun blev afsløret i at plagiere i en meget voldsom grad.

Plagiatsagen kostede hende blandt andet forholdet til kendiskokken Adam Price, og det udløste også en decideret krig mellem dem.

Hvornår programmet får premiere, er endnu ikke fastlagt. Målet er i år, men intet er sikkert.

Sponsoreret indhold