Reality23. juli 2021

Se billedet: Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman får kærestetatoveringer

Lige nu er kæresteparret Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman på ferie i festparadiset Magaluf, og på gårsdagens bytur besluttede de sig altså for at få kærestetatoveringer. Dem viser de nu glædeligt frem.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210707_wen_-_paradise_hotel_117.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Et kæmpe kuld "Paradise Hotel"-stjerner er lige nu i den spanske festby Magaluf, og her er Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman selvfølgelig med.

Kæresteparret mødte som bekendt hinanden i den netop overståede sæson af "Paradise Hotel" og har været kærester, siden de kom hjem.

Denne sommer arbejder Nikolaj som guide i Magaluf, og Anne er rejst ned til ham for at nyde solen og feste igennem.

Andre paradisoer som Anne-Sofie Krab, Cecilie Toth og Patrick Weber er også rejst sydpå for at blive marineret i Bacardi Breezer og tequila.

Den delikate cocktail af "Paradise"-fest, alkohol og sol fører ofte til, at man tager vovede beslutninger, og det har Anne og Nikolaj gjort.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/her_er_finaleparrene_-_paradise.jpg
 (Foto: NENT Group)

Nikolaj vandt "Paradise Hotel", men han måtte rejse hjem uden penge, da han blev snydt af partneren Anne-Sofie Krab (Foto: NENT Group)

Som i alle andre ungdomsferiedestinationer holder de lokale tatovører åbent til ud på natten. Det udnyttede "Paradise"-parret så i går.

Anne og Nikolaj har fået kærestetaoveringer. De har hver især fået hinandens forbogstaver på kravebenet.

- Hun får et 'N' for Nikolaj, jeg er så forelsket, skriver Nikolaj på sin Instagram-story.

Og i samme stil har reality-fyren altså fået et 'A' for Anne - ikke et 'A' for hjembyen Aalborg.

Du kan se deres kærestetatoveringer her:

https://imgix.seoghoer.dk/221366732_846264929638948_8940824537714386672_n.jpeg
 Foto: Privat

Kærligheden er ikke til at overse hos Anne og Nikolaj, men der skulle alligevel alkohol til, før de besluttede sig for at få en kærestetatovering (Foto: Privat)

Sponsoreret indhold