Reality8. juli 2022

Savannah fra "De dyre piger" fik maveoperation for at finde en mand

Det er nogle vilde før- og efterbilleder, Savannah kan fremvise efter sin maveoperation i begyndelsen af året – og forvandlingen skyldes blandt andet hendes ønske om at være trophy wife
Savannah fra "De dyre piger" har smidt 25 kilo på fire måneder.
Savannah fra "De dyre piger" har smidt 25 kilo på fire måneder.
 Foto: Privat

I "De dyre piger" hører vi 20-årige Savannah fortælle, at hun har fået opereret mavesækken mindre for at tabe sig, så hun kan finde en god mand.

Nu uddyber den unge jyde til SE og HØR.

– Jeg skal ud og have noget ordentligt. Jeg har den filosofi, at hvis man vil have det allerbedste, man kan få og det, man drømmer om, så må man være den bedste version af sig selv. Det er det, jeg prøver på, så jeg kan finde ham, jeg gerne vil have, fortæller Savannah.

– Han skal se godt ud og gå op i sig selv.

Artiklen fortsætter under billedet …

Savannah før og Savannah nu.
Savannah før og Savannah nu.
 Foto: Privat

Men selv om Savannah mener, hun skal være slank for at finde den rigtige mand, så er hun omvendt ligeglad med, hvordan han ser ud.

– Med mænd er jeg ligeglad med vægt. De skal bare være soignerede, siger hun og forklarer:

– Jeg tror, det er, fordi jeg er lidt gammeldags. For mig er det vigtigt at være feminin og en flot kvinde for at kunne få en mand, som er maskulin og kunne udfylde de roller, han skal. Han skal have styr på hverdagen, huset, livet og sit job, og så har jeg styr på at være en flot kvinde, som han vil vise frem.

Er det det, man kalder en trophy wife?

– Det er det nok, ja.

– Jeg skal have overskud til at holde mig og hjemmet pænt, og han skal have overskud til at knokle. Mænd får større overskud af at komme hjem til en pæn dame.

Sponsoreret indhold