Reality19. april 2022

Sasha Louise Sprange er single igen: Blev dumpet på mail

Sasha Louise Sprange fik sig noget af et chok, da hun åbnede sin mailindbakke for at se, hendes kæreste slog op med hende på mail
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mens blomsterne springer ud og folk forelsker sig i foråret, er det en hjerteknust Sasha Sprange, der taler med SE og HØR.

Hende og kæresten Mark er nemlig gået fra hinanden efter at have været kærester i lidt over et år.

– Jeg er helt slået ud. Troede ikke, han kunne være så kynisk og kold, fortæller hun til SE og HØR.

Fik en mail

For det er ikke den helt traditionelle måde, forholdet er afsluttet på. Sasha modtog en mail med emnefeltet "Opdatering" fra sin nu ekskæreste, der fortalte, at de to ikke skulle være kærester mere. SE og HØR har set mailen.

Hun var på vej hjem for at besøge sin familie i Jylland, da beskeden i går tikkede ind. I mailen står der blandt andet, at Mark mener, deres forhold er var for hårdt at være i, og han ønskede i stedet, at de to skulle være venner.

– Han afsluttede mailen med hele sit navn, det var som om han opsagde et abonnement. Jeg brød fuldstændig sammen, mens jeg stod med hele familien.

Opsigelse modtaget

– Kære Mark. Din opsigelse af mig, og vores forhold er modtaget. Jeg ønsker dig alt det bedste fremadrettet. Venligste hilsner Sasha Louise Sprange, svarede hun i en mail.

Parret bor sammen, men det er ikke meget, de to har snakket sammen, siden deres mailkorrespondance ifølge Sasha.

– Lige nu skal jeg sove på sofaen, og så må jeg se, hvad jeg gør, fortæller hun.

SE og HØR har kontaktet Mark for at få en kommentar, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sponsoreret indhold