Reality29. september 2020

Sasha Klæstrup hastet på hospitalet

Mandag var en lettere kaotisk dag for Klæstrup-søsteren, der venter sit tredje barn, da lægen mistænkte hende for at være blevet ramt af en blodprop
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/realityfodbold_tsl_20191004_0072.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Til trods for, at det er Sasha Klæstrups tredje barn, så har graviditeten ikke kun været lutter lagkage.

De seneste måneder har Nikita Klæstrups søster nemlig kæmpet med blandt andet bækkenløsning, hvilket fik hende til at booke en tid hos lægen mandag.

Men lægeaftalen gik ikke helt som forventet. Det afslører den 27-årige vordende mor på sin Instagram-profil i sin seneste story.

- Jeg var hos lægen og skulle snakke om min bækkenløsning, men det endte med, at min læge ringede efter en ambulance, fordi hun var bange for, jeg havde fået blodpropper, skriver hun til billede af sig selv i en hospitalsseng med elektroder koblet til kroppen.

Til Ekstra Bladet fortæller ”Divaer i Junglen”-baben, at hun også havde problemer med at trække vejret, hvilket fik alarmknapperne til at ringe hos lægen.

- Hun havde en mistanke om, at jeg kunne have fået en blodprop i benet, som var vandret op i lungen, fordi jeg havde svært ved at trække vejret, så jeg blev hentet hos lægen i ambulancen og sendt af sted på hospitalet med det samme, fortæller hun.

Heldigvis viste det sig, at det ikke drejede sig om en blodprop. Det skriver hun på sin Instagram-profil.

- Heldigvis blev jeg sendt hjem samme dag, men hospitalet fortalte, at jeg havde en alt for lav blodprocent.

Alligevel er reality-baben fortsat ikke på toppen, og med endnu 15 uger til termin, så får hun hjælp til det meste derhjemme.

https://imgix.seoghoer.dk/sasha_klaestrup_og_mand.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Parret blev gift i 2018 og venter nu deres første fælles barn. Foto: Søren Lamberth

Det er Sasha Klæstrups tredje barn, men det er hende og mandens, Montaser Bel-Iah Zaghmout første barn sammen.

Klæstrup har i forvejen døtrene Viga og Tria fra et tidligere forhold, og hun venter sig lige nu endnu en lille pige. Navnet er også allerede bestemt, så når den lille ny kommer til verden bliver Viga og Tria storesøstre til lille Nora.

Sponsoreret indhold