Reality18. oktober 2022

Sarah Tiedt og Türker Alici tager stor beslutning: Vender snuden hjem før tid

De seneste måneder har realityparret Sarah Tiedt og Türker Alici boet i Thailand og siden på Bali, men nu er længslen efter Danmark alligevel blevet for stor
Sarah Tiedt og Türker Alici
Sarah Tiedt og Türker Alici kunne ikke længere vente med at vende tilbage til Danmark, efter at have tilbragt den seneste tid i udlandet.
 Foto: Mikael Rieck

I et forsøg på at finde ud af, om udlandet var det rette sted at bosætte sig for de to tidligere “Paradise Hotel”-deltagere Sarah Tiedt og Türker Alici, har de to de seneste uger rejst rundt i både Thailand og på Bali.

Senest har de haft selskab af realityparret Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman.

Men trods en umiddelbar god oplevelse, så har Sarah Tiedt og Türker Alici, der venter deres første barn, fået nok af de varmere himmelstrøg.

Det kunne realitybaben dele på sin Instagram-story mandag.

– Vi har taget en drastisk beslutning. Vi rejste jo afsted i 2,5 måned for at mærke efter, om vi kunne holde ud at rejse i længere tid end én måned, som vi plejer at rejse i, skriver hun indledende og fortsætter:

– Vi føler, vi har set og oplevet, hvad Bali er. Vi har stadig 23 dage tilbage, men vi føler ikke, det er nødvendigt at bruge flere penge på hoteller. Så af den grund valgte vi at ombooke vores fly hjem til om tre dage.

Sarah Tiedt og Türker Alici
Sarah Tiedt og kæresten Türker Alici kunne i august afsløre, at de venter deres første barn.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Realitybaben beskriver videre, at de to kan mærke, at det er det rette for dem nu, selv om tanken var at blive endnu en måned.

Det betyder altså, at parret kommer tilbage til det kolde Danmark om kun ganske få dage.

I forbindelse med turen hjem afslører Sarah Tiedt desuden videre, at hende og kærestens familie og nærmeste snart kan se frem til at få afsløret, om det er en lille dreng eller pige, der gemmer sig i hendes mave, da det ikke var muligt for dem at få alle de ønskede med, hvis festen blev afholdt i udlandet.

Hvornår deres “gender reveal”-fest vil finde sted, har hun dog endnu ikke afsløret noget om.

Sponsoreret indhold