Reality12. november 2019

Sarah Amalie raser: De prøver at ødelægge mit forhold

Reality-godten Sarah Amalie Kristiansen er godt og grundig træt af mennesker, som med falske rygter prøver at sabotere hendes forhold til kæresten Mark Bøgelund

Godt gammeldags gal i skralden. Det er, hvad "Ex on the Beach"-baben Sarah Amalie Kristiansen er for tiden.

Der florerer nemlig en masse rygter om hende og kæresten Mark Bøgelund. Alt sammen på den anonyme sladder-app 'Jodel'.

- De skriver blandt andet meget om mit og Sarah Tiedts udseende, og de skriver, at Mark har været mig utro, når han har været i byen. Alle sådan nogle ting. Det er så irriterende at læse, raser reality-godten, da SE og HØR fanger hende over telefonen.

Sarah Amalie har ikke meget til overs for de danskere, som gemt bag en anonym app sidder og starter rygter, som altså ikke har noget på sig.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/marksarahamalie.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup, Thomas Laursen

Sarah Amalie og Mark Bøgelund sprang for nylig ud som kærester (Foto: Kaspar Wenstrup, Thomas Laursen)

- I stedet for at passe sig selv, har folk så travlt med at holde øje med, hvad andre går og laver. Og der er ikke hold i noget af det, de skriver. Det er kun for at lave problemer og skabe splid, lyder det fra den mørkhårede diva.

'Jodel' fungerer sådan, at man helt anonymt kan lave et opslag, hvor man kan skrive om f.eks. en realitydeltager. Herefter kan andre brugere så kommentere på det.

Ifølge Sarah Amalie er det udelukkende mennesker, som ikke bare kan passe sig selv, der sidder og finder på ondsindede rygter. Rygter som udelukkende har til formål at gøre folks liv dårligt.

- Jeg tager det ikke til mig mere. Det gjorde jeg lidt i starten, men det gør jeg ikke længere. Nu bliver jeg bare irriteret over, at de skal kommentere på mit udseende, og at de prøver på at ødelægge ens forhold. Det er barnligt og usmageligt, siger "Ex on the Beach"-deltageren.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-10-14_kl._19.44.49.png
 Foto: Discovery Networks

Sarah Amalie har været i reality-verden i noget tid, men hun fik sin tv-debut i den forgange sæson af "Ex on the Beach" (Foto: Discovery Networks)

Til Sarah Amalies store ærgelse er det dog en tabt kamp, hvis man vælger at forsøge at komme de falske rygter på 'Jodel' til livs.

- Jeg tror ikke, man kan gøre en skid ved det. Det er jo en anonym app, så man aner ikke, hvem det er, der sidder og skriver, konstaterer hun.

Selv har Sarah Amalie dog valgt at gøre sit for ikke længere at blive påvirket af de ting, der bliver skrevet om blandt andet hendes udseende og forhold.

- Nu har jeg slettet den app. Jeg hentede den lige i går, fordi jeg fik at vide, at der stod en masse ting om mig derinde. Så bliver man jo nysgerrig, slutter Sarah Amalie af.

Se Sarah Amalie lege "Hvad vil du helst?" med René og Katrine fra "Ex on the Beach":

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold