Annonce
Reality1 time siden

Samuel afslører sammenbrud: Klippet ud af "Kragerne"

Der bliver grædt igennem i afsnit fem af "Kærlighed hvor kragerne vender", men seerne får ikke det hele at se. Nu afslører Samuel Bruus Hald, at han knækkede fuldstændig sammen
Samuel Bruus Hald kunne ikke holde tårerne tilbage, da han for første gang skulle sende en af sine udvalgte kvinder hjem. Selv om han var sikker i sin sag, var det nemlig hårdt at se, hvor påvirkede de var af situationen.
Samuel Bruus Hald kunne ikke holde tårerne tilbage, da han for første gang skulle sende en af sine udvalgte kvinder hjem. Selv om han var sikker i sin sag, var det nemlig hårdt at se, hvor påvirkede de var af situationen.
 Foto: TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: Samuel Bruus Hald indrømmer: Flirter med alle kragerne, men ...

Det ligner måske bare endnu en dag på Djursland, men bag facaden var det et sandt følelsesmæssigt ragnarok for Samuel Bruus Hald.

Da han i afsnit fem af "Kærlighed hvor kragerne vender" skulle sende Amalie hjem, ramte virkeligheden ham som en mavepumper.

Faktisk blev det så intenst, at produktionen måtte træde til med førstehjælp i form af våde varer.

– Det var sådan et intenst øjeblik. Efter jeg har valgt Amalie fra, græder nærmest alle pigerne. Efter beslutningen falder adrenalinen, man kan endelig trække vejret, og man er bare smadret.

- Jeg græder selv i afsnittet, det viser de ikke på tv. Produktionen var ude og hente et glas vand til mig, fortæller en ærlig Samuel, efter øjeblikket er blevet klippet ud af det endelige program.

Annonce

Fik hjertebanken

Det var især de knuste piger, der fik bægret til at flyde over for den populære fyr.

– Det er hårdt, at det var min skyld, hun blev ked af det. Hun tog det mega pænt, men man frygter det værste, forklarer han om det dramatiske øjeblik.

- Det var presset af flere årsager, især fordi det var første gang, at jeg skulle en hjem. Vi havde alle en idé om, hvordan det føltes. Men det var helt vildt presset, nedladende, og jeg følte virkelig, at jeg skuffede en. Jeg kunne ikke lade være med at forestille mig, hvis det var mig selv.

Annonce

Samuel var dog på intet tidspunkt i tvivl om sit valg. Det var Amalie, der skulle hjem.

- Det var bare der, jeg mindst så en fremtid. Jeg kunne ikke se en romantisk relation. Jeg synes, hun er mega sød og sej. Jeg vil klart bruge min tid på hende, men den romantiske del ramte ikke, som med de andre piger. Da vi sidder på bænken, ser man ikke, at samtalen er virkelig lang, god og sjov, men flirteriet, der var op til, døde også der.

Amalie er ked af at skulle forlade Samuel og "kragerne".
Amalie er ked af at skulle forlade Samuel og "kragerne".
 Foto: TV 2

Selv om valget af Amalie var det rette for ham, indrømmer Samuel, at han var ved at gå ud af sit gode skind af stress:

Annonce

– Jeg fik hjertebanken, da jeg genså episoden. Jeg husker dagen som stressende, jeg tonsede rundt. Jeg nåede ikke at tale med Emma. Det var den mest stressfulde dag overhovedet, og så skulle jeg lave et fravalg.

Emma R bliver meget ked af det i programmet og græder allerede inden, Samuel samler sine bejlere for at levere den hårde besked. Og det var svært for ham.

Annonce

- Det var sindssygt hårdt at se, fordi jeg kunne ikke sige noget til hende. Jeg kunne ikke berolige hende. Det er sindssygt hårdt at se nogle være så berørt over et valg, jeg skal tage. Det blev jeg mega berørt af.

Emma R græder, fordi hun ikke har nået at tale med Samuel til festen, inden han skal vælge en fra.
Emma R græder, fordi hun ikke har nået at tale med Samuel til festen, inden han skal vælge en fra.
 Foto: TV 2
Annonce

Sponsoreret indhold