Sabrina Sau i voldsomt biluheld: Kolliderede med træ
LÆS OGSÅ: Sabrina Sau taler ud efter chok-abort: Styrtblødte i flere timer
- Det kunne jo være gået helt galt for mig.
Sådan lyder ordene fra DR-kendissen Sabrina Sau, der mandag endte i en færdselsulykke på vej på arbejde.
Et uheld, der har resulteret i, at realitydeltageren har forstuvet sin nakke meget kraftigt – og derfor er sygemeldt.
- Pludselig springer to rådyr ud foran mig, og jeg kører jo omkring 80 km/t. Det hele går meget stærkt, og jeg husker ikke ret meget andet end, at jeg forsøger at undvige dem og derved kører frontalt ind i et træ, fortæller Sabrina Sau til SE og HØR og fortsætter:
- Begge airbags går, og bilen er totalskadet. Rådyrene ramte jeg ikke, men jeg har fået en slem forstuvning i nakken, som jeg ikke kan smertedække. Jeg har fået halskrave på for at stabilisere nakken og få lidt ro på den.
Du kan se billederne fra uheldet herunder:
Hændelsen skete ifølge tv-kendissen på et sted ude på landet, hvor hun bor. Der var derfor intet hjælp at hente fra andre forbipasserende.
Efter hændelsen kontaktede Sabrina Sau selv lægevagten og endte på sygehuset, hvor hun blev undersøgt.
- Det hele er bare enormt hårdt at være i. Sikke en forskrækkelse i hvert fald. Så selvom jeg er hårdt ramt af smerter lige nu, så er jeg bare utrolig taknemlig og lettet over, at der ikke skete mere. Det kunne jo være gået helt galt for mig, siger hun.