Reality25. januar 2016

GUIDE: Sådan ser du Reality Awards på dit TV

Få årets vildeste fest op på dit TV
https://imgix.seoghoer.dk/sh-33695.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Aftenens store fest, Reality Awards 2016 bliver livestreamet her på sh.dk fra 18:30 – selvom du ikke kan se showet på nogen TV-kanal, skal du ikke snydes for at få fest i dit fjernsyn.

Det eneste du skal bruge er Apples Airplay, Googles chromecast, et HDMI-kabel eller et VGA-kabel.

Hvis du er den heldige ejer af en iPad/iPhone og et Apple TV kan du bruge funktionen Airplay, som du finder i menuen ved at swipe opad på skærmen. Airplay spejler skærmen på din enhed op på dit TV. Når billedet bliver spejlet, finder du artiklen her på sh.dk, hvor livesignalet kører.

Chromecast er det samme princip. Med en Chromecast i en HDMI indgang på dit TV, kan du spejle skærmen fra din mobil eller tablet. Det kræver bare Chromecast-appen installeret. Du kan også vælge at installere Chomecast-udvidelsen til browseren Chrome og spejle selve browservinduet med livesignalet. Men den er stadig i en betaudgave, så forbindelsen kan være ustabil.

Har du en nyere bærbar computer, kan du forbinde den til dit TV via et HDMI-kabel. Er din computer ældre har den muligvis en blå VGA-udgang som du kan forbinde til dit TV med et VGA-kabel til indgangen på dit TV, der hedder ”VGA” eller ”PC”

God fornøjelse med #RA16

Sponsoreret indhold