Så meget "plastik" har Nikita Klæstrup fået lavet

Denne frække kjole gjorde den konservative politiker-spire verdensberømt. I dag er Nikita medlem af Liberal Alliance.

Denne frække kjole gjorde den konservative politiker-spire verdensberømt. I dag er Nikita medlem af Liberal Alliance.

Foto: All Over Press)

Blogger og tv-vært Nikita Klæstrup er ikke er bange for at ty til kosmetiske behandlinger, hvis der er noget, hun ønsker at rette op på.

Tidligere har den 22-årige kendisblogger afsløret, at hun har fået forstørret sine læber med fillers, men det er ikke det eneste, Nikita Klæstrup har fået "fikset" ved sit udseende.

Det skriver bloggerbaben i et nyt indlæg på nikitaklaestrup.dk, hvor hun har svaret ærligt på en række nysgerrige spørgsmål fra sine følgere.

- Jeg har fået lavet min næse med fillers, så den blev mere lige. Jeg har selvfølgelig fået lavet mine læber. De er blevet større, mere fyldige, mere symmetriske, og så har jeg også fået rettet mine nedadvendte mundvige, opremser hun.

Derudover har "Paradise All In"-værten fået fillers under øjnene for at hjælpe mod mørke rander, og sidst men ikke mindst har hun fået løftet sine bryn for at åbne øjnene mere op.

Alt dette er dog foregået uden at have været under kniven, skriver Nikita Klæstrup.

- Jeg er aldrig blevet opereret, men jeg har fået kosmetiske behandlinger, fastslår hun.

Nikita Klæstrup er kendt for sine nedringede kjoler og skarpe holdninger som fjerdebølgefeminist i "Girl Squad".

For nylig fik hun sin debut som tv-vært, da hun stod i spidsen for programmet "Paradise All In", og den erfaring har givet hende smag for tv-produktion.

Derfor skal Nikita Klæstrup efter sommerferien læse tv- og medietilrettelæggelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Læs hendes blogindlæg her.

Du kan se billeder af Nikita Klæstrup i galleriet herunder:

Nikita Klæstrup

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close