Reality12. januar 2019

Du tror, det er løgn! Så meget drak realityfolket INDEN showstart

Der blev tyllet sprut i store mængder, da realitystjernerne hyldede hinanden og sig selv på Docken i København
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reality_awards_2019_tsl_20190111_1040.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Hvis der er en ting, der er sikkert som amen i kirken, så er det, at realitystjernerne tager for sig af retterne, hvis der er udsigt til gratis sprut.

Det var selvfølgelig også tilfældet i går, da der blev afholdt Reality Awards på Docken i København.

Her havde arrangørerne bag showet sørget for, at der var 200 flasker hård spiritus til de 370 mennesker, der havde fået plads i det særlige VIP-område foran scenen.

Og så skulle man jo tro, at mere end en halv flaske sprut pr. person skulle være rigeligt på en aften, hvor der også er øl i hanerne, og hvor de fleste har drukket inden de ankom til festlighederne.

Men det var det langt fra.

- Inden showet starter er alt sprutten drukket. Vi havde 200 flasker sprut, så jeg tænkte, at det ville gå fint, fortæller Kit Nielsen, der er arrangør af Reality Awards til SE og HØR og fortsætter:

- Men fem minutter efter showstart er vi løbet helt tør for sprut.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/reality_awards_2019_tsl_20190111_1145.jpg
 Foto: Thomas Laursen

"Love Island"-pigerne Julie Melsen og Samantha Buchwald får sig en drink og en svingom. (Foto: Thomas Laursen)

Det betød dog ikke, at de stakkels realitydeltagere måtte tørste resten af aftenen. Det betød skam bare, at de selv måtte betale for deres drikkevarer, efter den gratis sprut var blevet drukket.

Noget tydede da også på, de havde fået rigeligt at drikke, da showet var slut.

Flere af realitystjernerne havde nemlig svært ved at stå på benene, da aftenen var ved at gå på hæld.

Kom med til efterfesten og se, hvor stive deltagerne var, da showet var slut og sprutten var drukket, herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Se ALLE billederne fra årets vildeste awardshow herunder

Reality Awards 2019

Sponsoreret indhold