Reality12. januar 2024

Rosa Hatting fortryder tv-sex: – Hvis jeg havde vidst det om Lucas …

Efter en hård uge for "Paradise Hotel"-deltageren slår Rosa Hatting nu én ting fast: Hun havde aldrig haft sex med Lucas Buchardt, hvis hun havde vidst, hvad hun gør nu
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Rosa og Lucas "hygger mere end de plejer" – "Paradise Hotel" sæson 19.
 Video: Viaplay Group

Og nu, hvor fans af programmet har set den grønlandske skønhed folde sig ud under lagnet med ham, der senere blev hendes (nu eks)kæreste, er det vigtigt for hende at at slå én ting fast:

– Hvis jeg havde fået at vide, at Sarah og ham havde sex, så havde jeg ikke gjort det.

Sådan siger Rosa Hatting til SE og HØR.

Hvis Rosa Hatting kunne lave én ting om, så er sex med Lucas Buchardt på "Paradise Hotel" en god kandidat.
Hvis Rosa Hatting kunne lave én ting om, så er sex med Lucas Buchardt på "Paradise Hotel" en god kandidat.
 Foto: Dan Mariegaard

Paradisoen havde nemlig givet udtryk for, at hun ikke ville være sammen med Lucas, hvis han var intim med andre. Og da hun gik ombord i hans seng, anede hun ikke, at han få dage inden havde hygget sig under Sarah Dohns lagener.

– Det går imod mine principper, og det ved han og de andre også godt. Det er også derfor, de holder det hemmeligt, siger hun om Lucas Buchardt og Sarah Dohn.

– Han har brugt så lang tid på at vinde mig. Det er mærkeligt, de ikke bare kunne være ærlige.

Samtidig skar det Rosa i hjertet, at Sarah, som havde flirtet og kysset med hende, gik direkte til Lucas og fortsatte.

– Jeg vidste godt underbevidst, at Lucas var et asshole over for mig. Men jeg har meget respekt for ham, selv om der selvfølgelig er nogle ting, der skal sømmes ind i hovedet på ham nogle gange – men sådan er det jo bare med mænd.

Lucas og Sarah kysser i krogene - og mere til - mens de har noget kørende med henholdsvis Rosa og Patrick på "Paradise Hotel".
Lucas og Sarah kysser i krogene - og mere til - mens de har noget kørende med henholdsvis Rosa og Patrick på "Paradise Hotel".
 Foto: Viaplay Group

– Jeg græd, da jeg så det

Der er flere ting, der gør det hårdt for Rosa Hatting at sidde derhjemme nu og uge efter uge se, hvad der foregik på "Paradise Hotel", da de optog det for et år siden.

– Når jeg sidder og ser på mig selv, gør det ondt. Den hårdeste scene er der, hvor Lucas gaslighter mig og siger ”jeg vil altid passe på dig. Du kan altid stole på mig”. Han løj mig lige op i ansigtet.

– Jeg græd, da jeg så det. Det var en hård episode.

Der har dog været helt stille mellem de to, der ikke har haft kontakt, siden de slog op efter halvanden måneds forhold. Heller ikke nu, hvor der kommer mange øjenåbnere frem på tv, har Rosa talt med Lucas eller omvendt.

– Lucas har slet ikke rakt ud eller kontaktet mig. Vi taler slet ikke sammen, fortæller hun.

– Han vil bare gerne have damer, damer, damer. Det er også derfor, han gerne vil være kendt: Så han kan få masser af sex og alkohol.

Vel hjemvendt fra optagelserne til "Paradise Hotel" sæson 19 blev Rosa Hatting og Lucas Buchardt kærester, kort før programmet begyndte at blive vist. Forholdet varede halvanden måned.
Vel hjemvendt fra optagelserne til "Paradise Hotel" sæson 19 blev Rosa Hatting og Lucas Buchardt kærester, kort før programmet begyndte at blive vist. Forholdet varede halvanden måned.
 Foto: Dan Mariegaard

På trods af beskyldningerne, og det faktum at Rosa Hatting aldrig ville have haft sex med Lucas, hvis hun vidste, hvad hun ved i dag, vil hun gerne takke sin tidligere flamme.

– Jeg vil nærmest takke ham for, at vi ikke er kærester længere. Vi har været meget igennem, så det er for det bedste.

Hør Sarah Dohn og Vivi Bach dele ud om "Paradise Hotel"-drama i SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet" her:

Sponsoreret indhold