Reality29. maj 2022

Rørende detaljer fra Sidney Lees begravelse: Særlige sange blev sunget

Realityfænomenet Sidney Lee blev fredag sendt ud på sin sidste rejse. Og kendissen fik på alle måder det farvel, han kunne drømme om
Sidney Lee blev fredag sendt ud på sin sidste rejse. 
Sidney Lee blev fredag sendt ud på sin sidste rejse.
 (Foto: Privat og Aller Media)

Fredag sagde de allernærmeste familie og venner et sidste farvel til Sidney Lee, der døde 16. maj i en alder af bare 43 år.

Nu fortæller en af realitykendissens allernærmeste venner, Mitchel Nebelong, om den helt særlige afsked som Sidney Lee fik.

- Det var en smuk begravelse. Der var ikke særlig mange, men det var vi også forberedt på, da det kun var for de allernærmeste. Der var måske 25-30 i alt, fortæller Mitchel til SE og HØR.

Da kisten var blevet sænket, blev der - i Sidney Lees ånd - hældt Cult Shaker ud over kisten.
Da kisten var blevet sænket, blev der - i Sidney Lees ånd - hældt Cult Shaker ud over kisten.
 (Foto: Mitchel Nebelong)

Han var selv blevet personligt kontaktet af Sidney Lees bror.

- Han ringede til mig og spurgte, om jeg ville være med til at sige et sidste farvel. Og det ville jeg selvfølgelig gerne, fortæller Mitchel.

Sidney Lee fik på alle måder det farvel, han kunne drømme om.

Da selve begravelsen gik i gang, blev Metallica-nummeret ”Nothing Else Matters” således sat på. Da kisten med Sidney Lee blev båret ud, var det til et Slayer-hit.

Og da kisten med ham langsomt blev sænket i jorden, var det igen til tonerne af et Metallica-nummer.

Sidney Lee fik på mange måder den begravelse, han kunne drømme om.
Sidney Lee fik på mange måder den begravelse, han kunne drømme om.
 (Foto: Aller Media)

- Det føltes meget naturligt, nu hvor det var Sidney, vi sagde farvel til, forklarer Mitchel.

I kapellet sang gæsterne også to sange, ”Du som har tændt millioner af stjerner” samt Gasolin-hittet ”Masser af succes”.

Og så blev der sagt stærke ord fra Sidney Lees allernærmeste.

Buketter til Sidney Lees begravelse.
Buketter til Sidney Lees begravelse.
 (Foto: Mitchel Nebelong)

- Både hans mor, far, bror og søster holdt rørende taler i kapellet. Der blev både grinet og grædt, for der var sjove og mindeværdige historier iblandt, fortæller Mitchel.

Efterfølgende mødtes gæsterne hos Sidney Lees forældre, der bød på en øl og smørrebrød. Her blev der sagt flere ord om Sidney, ligesom der også blev vist billeder.

- Det var rigtig hyggeligt, og stemningen var mere lettet. Vi mindedes ham med smil og gode historier, fortæller Mitchel.

Sidney Lee var én af Danmarks største. 16. maj døde han i en alder af bare 43 år. 
Sidney Lee var én af Danmarks største. 16. maj døde han i en alder af bare 43 år.
 (Foto: Aller Media DK)

Han er glad for, at Sidney fik det farvel, han fortjente – og så er han også lettet over, at familien fik lov til at sige farvel i stilhed.

- I ugen op til var vi jo bange for at komme til at røbe, hvor begravelsen skulle holdes. Jeg er så glad og lettet på familiens vegne, at de fik den rolige afsked, som de havde bedt om og håbet på.

Sponsoreret indhold