Annonce

Viaplay reagerer på "Robinson"-drama: Afviser krav om censur

Produktionen afviser, at deltagere blev bedt om at slette optagelser eller dysse konflikten ned efter voldsomt poolopgør mellem Irene Kubel og Anders Thimm i Malaysia
Anders Thimm og Irene Kubel er involveret i pooldramaet, som Viaplay nægter at have forsøgt at lægge låg på.
Anders Thimm og Irene Kubel er involveret i pooldramaet efter optagelserne til "Robinson Ekspeditionen", som Viaplay nægter at have forsøgt at lægge låg på.
 Foto: Viaplay
Annonce

LÆS OGSÅ: Anders Thimm beskylder Irene Kubel for grove trusler: Hun afviser alt

Stemningen var alt andet end afslappet på ventehotellet i Malaysia. Her udviklede uenighederne fra "Robinson Ekspeditionen" sig til et voldsomt opgør ved poolområdet, hvor Irene Kubel tilsvinede Anders Thimm.

I en video, som SE og HØR har set, høres Irene råbe skældsord og synge chantende slagsange rettet mod Anders.

Anders fortæller til SE og HØR, at produktionen ikke var til stede på hotellet, da episoden fandt sted, og da de kom frem til hotellet, sendte de alle deltagere op på deres værelser, hvor de blev bænket og skulle forklare situationen.

Her blev de angiveligt også bedt om at slette optagelser fra episoden, fortæller flere kilder til SE og HØR.

Annonce

Derudover kritiserer Amilie, Anders Thimms daværende kæreste, som under optrinnet hørte med over FaceTime, også produktionens håndtering af situationen.

- Produktionens fokus er også meget tydeligt, at hele situationen ikke må nævnes på nogen måde. De virker fuldstændig ufølsomme over for truslerne og mere optaget af at lukke det hele ned, siger hun.

Annonce

Afviser krav om sletning

Viaplay fortæller til SE og HØR, at produktionen bliver kontaktet, da episoden opstår. Derfor bliver deltagerne bedt om at gå til hvert deres værelse og opholde sig der, indtil programmets producent og redaktionschef ankommer, og - med Anders Thimms ord "afhørte" alle.

- De tager en individuel snak med hver enkelt deltager, og flere af dem bliver rådet til at få snakket ud om konflikten og komme videre. De er ikke blevet bedt om at dysse konflikten ned eller slette optagelser, lyder det i et skrifttligt svar fra redaktør Trine Kongegaard.

Annonce

SE og HØR har spurgt, om optrinnet kunne have været undgået, hvis medlemmer af produktionen havde været til stede med deltagerne i Malaysia.

Blandt andet fremgår det af videoer, SE og HØR har set, at der er blevet drukket, selv om de medvirkende har fået besked på, at det er forbudt.

- Det er gængs procedure, at deltagere efter udstemning eller andre former for exit fra "Robinson Ekspeditionen" opholder sig alene på deltagerhotellet i visse tidsrum. De har retningslinjer for, hvor de må være, hvad de må spise og drikke, og hvordan de skal opføre sig, lyder det fra Trine Kongegaard.

Annonce

- At deltagerne i denne situation har valgt at fravige de helt klare retningslinjer, er hverken Viaplay eller Mastiff tilfredse med, og det blev kommunikeret klart på deltagerhotellet af ekspeditionens producent.

Da deltagerne allerede er ude af ekspeditionen, har deres opførsel på ventehotellet ikke konsekvens for deres deltagelse i programmet, lyder det fra Viaplay.

Annonce

Dermed slipper både Irene og de øvrige involverede deltagere uden sanktioner for det voldsomme drama, der udspillede sig langt fra kameraerne på den malaysiske ø.

Voldsomt drama: Hun truede min familie

Episoden på ventehotellet udspillede sig kort efter, at Anders havde delt en dybt personlig tragedie med de øvrige deltagere. Mens han stadig befandt sig i Malaysia, brændte hans hus ned – en hændelse, der heldigvis ikke kostede liv, da kæresten Amilie og hendes to børn nåede uskadt ud.

Annonce

Men den alvorlige oplevelse blev ifølge Anders senere brugt imod ham ved poolområdet.

- Irene sagde, hun håbede, min kæreste og ungerne ville brænde inde. Hvem fanden siger sådan noget, fortalte Anders til SE og HØR.

Irene Kubel afviser blankt beskyldningerne om trusler. Hun erkender dog, at hun mistede besindelsen og gik over stregen.

- Jeg går nok lidt i fodbold-mode. Jeg står og chanter lidt fodboldråb ind i hovedet på ham. Jeg er så rasende, og jeg kan kun få det ud på den her måde, forklarede hun.

Annonce

Ifølge Irene blev hun rasende, fordi Anders i et sync-interview under optagelserne havde udtalt sig om hendes kæreste på en måde, hun fandt meget grænseoverskridende.

Hun fortæller, at hun to timer efter episoden gik ned på Anders' værelse for at undskylde, og at de gav hinanden et kram.

Få hele historien her:

Annonce

Sponsoreret indhold