Tre vindere afslører: Det værste ved at være med i ”Robinson Ekspeditionen”

(Foto: NENT Group)

I intet mindre end 21 år har ”Robinson Ekspeditionen” været på listen over danskernes favoritfjernsyn.

Brydekampe, ø-råd og nøgenløb er blot nogle af de ting, som deltagerne på ekspeditionen i årenes løb har underholdt med på skærmen.

Men når kameraerne var slukkede og produktionen bag det populære program gik hjem, var der ikke meget sjov og action på øen – og timerne sneglede sig af sted.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: NENT Group

Det kan nemlig godt være en anelse vanskeligt at få tiden til at gå, når man befinder sig på en øde ø – det kan en række tidligere ”Robinson Ekspeditionen”-vindere i den grad skrive under på.

Den garvede ”Robinson”-vært har inviteret en række tidligere deltager ud i junglen til en snak om, hvad der var det værste ved programmet:

- Jeg synes, den største udfordring ude på øen er at få tiden til at gå, når der ikke bliver lavet nogle konkurrencer, når der ikke bliver skabt noget for en. Så skal man selv skabe, og så bliver et døgn lige pludselig langt i vådt tøj, afslører Sonny Rønne Pedersen, der i år 2000 vendte hjem til Danmark med ”Robinson”-trofæet.

Det er særligt ”ventedagene” mellem konkurrencerne, som Sonny beskriver som et helvede.

Malene Hasselblad, der vandt ”Robinson Ekspeditionen” i 2001 stemmer i:

- Når man ser det i fjernsynet, tænker man netop, der sker noget hele tiden. Der går to dage, hvor man bare sidder og venter på, at man enten skal til ø-råd eller til en konkurrence.

”Robinson Ekspeditionen – planken ud” har premiere i dag den 19. oktober på Viaplay.

Og allerede nu kan du se de første fire afsnit, hvor ekspeditionslederen Jakob Kjeldbjerg inviterer tidligere deltagere af programmet en tur ned ad memory lane.

Se klippet, hvor tre tidligere ”Robinson”-vindere fortæller om det værste ved at være med i programmet:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close