Snubler på målstregen: Simon er ude af "Robinson Ekspeditionen"
37 dage i "Robinson Ekspeditionen" blev det til for Simon, som i aftenens afsnit snublede en spytklat før målstregen.
Han måtte nemlig se sig slået af Simon og Majbritt, da de tre deltagere røg ud i en intens dødskamp.
Og det var en tydeligt frustreret deltager, der derfor måtte aflevere sit armbånd og forlade konkurrencen lige inden finalen.
- At jeg ryger på den her, det er super ærgerligt, men desværre. Det er godt arbejde af de to, fortæller Simon i programmet og fortsætter:
- Det er ubeskriveligt. På godt og ondt. Det har sgu været noget af en tur. Jeg er kæmpe stolt og tager en masse ting med herfra.
- Jeg mangler lige et par enkelte delmål og ville så hjertens gerne have stået i finalen, men jeg er ikke bedre, og jeg må erkende, at jeg har tabt til nogle, der er bedre i dag.
Men selvom Simon måtte forlade konkurrencen uden trofæet, lader det til, at oplevelsen har været en unik en af slagsen.
- Det har været fuldstændig fantastisk at være med. Det er noget af det hårdeste og vildeste, jeg nogensinde har prøvet, men det har været den største selvudviklingsrejse for mig. Kæmpe oplevelse, men det skulle ikke have sluttet sådan her, lyder det fra Simon.