Robinson Ekspeditionen25. november 2009

Robinson-Villy: Mænd er nogle vatnisser

Årets vinder håber at kunne videregive sine overlevelseserfaringer i nyt TV-program
Robinson-vinder Villy håber, at han kan få lov at lave TV i kølvandet på sin sejr
Robinson-vinder Villy håber, at han kan få lov at lave TV i kølvandet på sin sejr
 Foto: Niels S. Andersen

Villy Eenberg har fejret sin sejr i "Robinson Ekspeditionen 09" behørigt. Men ikke med ustyrlig druk og slåen til Søren.

I stedet har han straks haft i gang i planlægningen af, hvordan han kan få noget andet og mere end den halve mio. kr. ud af triumfen. Han har allerede planlagt møder med TV3, hvor han vil diskutere sine planer for et nyt TV-program.

Endnu før der overhovedet er indgået en egentlig aftale, er han dog ikke bange for at løfte sløret for, at indholdet skal centreres om tidens mænd og deres problemer - og at hjælpe dem over dem.

- Mange mænd er i dag nogle vatnisser, der er opvokset med en enlig mor og pakket ind i vat. Nutidens kvinder vil have, at vi mænd kan sige fra, men det evner mange mænd ikke, siger Villy til B.T.

Som mange tidligere Robinson-vindere vil Villy også gerne have noget ud af sin sejr. Ikke bare pengene, men også fastholdelse af noget af den opmærksomhed, han har kæmpet sig til ved at rende rundt og overleve i varmen med et TV-hold i hælene.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg vil bruge den opmærksomhed, som sejren giver, til at give mit firma noget reklame, siger han til B.T.

Sponsoreret indhold