Robinson Ekspeditionen2. oktober 2007

ROBINSON: PIAS EXIT

Den 45-årige rockerenke blev ofret af Robinson-holdets andre piger, fordi hun ikke dansede efter deres pibe
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/piaudestort-jpg.jpg

Enken efter Bullshit-rockeren "Makrellen", Pia Soldtved Larsen, blev i aftes sendt hjem med et brag fra "Robinson Ekspeditionen".
Det skete, da de garvede veteraner måtte tage den tunge gang i ø-rådet efter at have tabt en udmattende dyst til "Paradisoerne" på en forhindringsbane ude i vandet.

Pias afgang var forventet - ikke mindst af hende selv. Hun optrådte nemlig som lidt af en enspænder, der ikke faldt særligt godt i spænd med især de andre kvinder på Robinson-holdet og ikke ville lade sig hverken hundse med eller lade sig diktere af de andre.

Det faldt ikke i god jord hos især de andre piger, og dermed måtte hun forlade ekspeditionen. Sofie fra Paradise-holdet havde ellers givet hende et lille håb ved at love, at de ville bruge deres tildelte stemme på Michelle Engstrøm og opfordrede Pia til at gøre det samme.

Det var dog ikke til nogen nytte, og dermed måtte designeren fra Kastrup indse, at hendes tid på paradisøerne var forbi.

Sponsoreret indhold